Oplev den vilde, medrivende, storslåede og ikke mindst musikalske historie om Mozarts storhed og fald på Gamle Scene!
Politiken: ♥♥♥♥♥ “Mozart får på alle tangenter.”
JyllandsPosten: ★★★★★ “Amadeus er mesterlig.”
Berlingske: ★★★★★ “Søren Sætter-Lassen (…) er i særklasse.”
Kristeligt Dagblad: ★★★★★★ ”Skuespil, musik og ballet går op i en højere enhed.”
Børsen: ★★★★★★ ”Teater på allerhøjeste niveau.”
Det bliver ikke større, når Det Kongelige Teater præsenterer Peter Shaffers moderne klassiker Amadeus. Kostumer, skuespillere, scenografi og ikke mindst Mozarts fantastiske musik er fra øverste hylde, så der er lagt op til et brag af en oplevelse med fantastisk musik og en historie, der griber om hjertet og underholder på én gang.
Komponisten Salieri har brugt hele sit liv på at opnå berømmelse og rigdom for sin musik. Da Mozart dukker op med sit uovervindelige musikalske talent og frarøver Salieri hans hårdt tilkæmpede position, spirer misundelsen i Salieri, og en ondskabsfuld plan udklækkes.
Den barnagtige og livsglade Mozart hvirvles ind i intriger og rygter på magtens bonede gulve, men hans egne dæmoner gnaver ubønhørligt i hans skrøbelige sind. Til sidst kan end ikke hans elskede Constanze redde ham. Salieri står sejrrigt tilbage, men hans samvittighed æder ham langsomt op indefra. Som i en grufuld drøm ser Salieri tilbage på sine gerninger, og det er her publikum inviteres ind i historien, hvor vi kommer helt tæt på geniet, kærligheden, magten, musikken og hadet.
Amadeus er fyldt med noget af Mozarts bedste musik spillet på scenen af Det Kongelige Kapel. Sammen med dygtige sangere og dansere og eminente skuespillere bringer de dette fængslende drama til live.
Teaterforlag: Nordiska ApS - København
Year | Category | |
---|---|---|
2000 | Best Revival of a Play |