The performance is on 23 June.
Ta’ familien, vennerne eller kæresten med på Ofelia Plads, og vær med til at fejre årets korteste nat, når Jeudan og Det Kongelige Teater inviterer til Sankt Hans i samarbejde med Hotel Scandic Front og Admiral Hotel.
I løbet af aftenen kan der købes mad fra foodtrucks og lækre drikkevarer i caféerne på Ofelia Plads. Når mørket begynder at sænke sig, har vi æren af jurist og samfundsdebattør Natasha Al-Hariri, som holder årets båltale, inden det flydende bål tændes og Sanne Salomonsen synger for til Midsommervisen. Efterfølgende giver Sanne Salomonsen en koncert med sin kvartet, hvor de fremfører nogle af Sannes store numre som ’Kærligheden kalder’, ’Jeg er i live’ og ’Hvis du forstod’.
Husk at du kan booke bord i Salt Restaurant på Admiral Hotel eller kom forbi deres terrasse til et glas køligt rosé.
Vi ses til Sankt Hans på Ofelia Plads!
Videos