Review: WALLMANS DINNERPARTY 'VIVA' at Cirkusbygningen

******

Wallmans har opskriften på den fuldendte showaften; Sang, dans og socialdining, der smelter sammen i Cirkusbygningens smukke arena. Efter tre års pause præsenterer de et nyt show ovenpå Corona. Til gallapremieren var det tydeligt, at publikum havde savnet det svenske koncept.

Jeg er af flere årsager begejstret for Wallmans. En helaftensoplevelse, hvor alle mine sanser kommer i spil, er unægteligt noget jeg kan lide. Wallman har en af Danmarks smukkeste og mest stemningsfulde kulisser. Der hersker ingen tvivl om fortidens brug af stedet, og jeg kan næsten dufte savsmuld og heste. Gennem årene er jeg blevet forkælet med storslået shows, hvor sangere, artister og dansere har været fantastiske - og altsammen pakket ind i kunstneriske scenografier. Et sansebombardament, der altid har fået mig til at glæde mig til at vende tilbage.

Derfor var det også med høje forventninger, jeg ankom til Wallmans nye 2022-show med titlen "Viva". Showet starter egentlig godt ud med de tre kvindelige sangere, der bliver sænket ned fra loftet i overdådige kostumer, mens de synger "Lady Marmelade". Jeg når kort at tænke, at det her bliver en fantastisk aften, men så går luften desværre lidt af ballonen. Danserne er ikke skarpe nok, hvilket giver et rodet indtryk. Et lidt ujævnt niveau i sangpræstationer. Jeg savner noget? Hvad bliver mere og mere tydeligt for mig i løbet af aftenen.

Selvom niveauet er højt igen i år hos kunstnere, dansere og artister, er jeg desværre ikke blæst bagover, som jeg har været tidligere. Jeg savner for det første en rød tråd. Showets numre virker lidt tilfældigt valgt, og spænder over alt fra Elvis til pop. De andre år har der også været et stort spænd i repertoiret, men synes alligevel de har formået at komplimentere godt, så jeg følte en rød tråd.

En anden ting jeg savner er overdådig scenografi. Det opdager jeg i høj grad i slutnummeret, hvor showet endelig peaker. Jeg husker stadig tilbage på det år, hvor "han sad ved et klaver, der fløj hen over scenen" eller det år, hvor "en mega kæmpe stol stod midt på scenen i bedste Magritte-stil". I år er det fladt og endimensionelt. Der er nærmest kun kunstnerne, og bandet agerer kulisse. I sidste - og aftenens bedste - nummer bliver scenografien endelig sluppet løs. Det er da også tydeligt på publikum, at det er det her, de vil have. Cirkusartister er der traditionen tro også at finde. Især et komiske polenummer og et opdateret badekarshow fik min opmærksomhed. Derudover hjælper det nok ikke, at jeg kæmpede med at høre sangerne, der fuldstændig druknede i bandets lydniveau.

På trods af at kunstnerne kæmpede en kamp for at levere et godt show, var det lidt tamt for mig i år. Udover slutnummeret var aftenens bedste oplevelse for mig, da selveste Las Vegas "The King", Elvis, kom. Tilpas kliché, tilpas uhøjtideligt og med en stemme, der lød til forveksling som Elvis.

Selvom jeg ikke synes, at dette års show er det bedste, jeg har set i Cirkusbygningen, er der stadig en dejlig aften i vente hos Wallmans. Der er en særlig stemning, og det er mit indtryk, at alt fra sangere til tjenere rent faktisk forsøger at give gæsterne en fantastisk aften. Der er ikke en finger at udsætte på maden, hvor man må sige, at man ikke går ned på kød. Måske meget ulig 2022, hvor jeg personligt ville have ønsket at grøntdelen fyldte mere end 1/5. Wallmans evner endda at tage hensyn til madvareallergier.

Det er hyggeligt, storslået og stilfuldt at komme hos Wallmans. Som en helaftensoplevelse er Wallmans bestemt anbefalesværdig.

Foto: John Resborn

To post a comment, you must register and login.