Review: WALLMANS DINNERPARTY 'JUBILEE' at Wallmans

******
 

Det svenske koncept Wallmans Dinnerparty ligner ikke noget andet, vi har her i Danmark. Wallmans er en fusion af mad og show serveret til et feststemt publikum på én aften. Her får du serveret en lækker 4-retters menu, mens du nyder et show med musik, sang, artisteri og dans. Nærværet er i højsæde, for ulig et almindelig teater kommer castet faktisk hele vejen rundt i den store, niveauinddelte sal i den unikke Cirkus bygning, der nærmest er som bygget til formålet. Det giver nærvær til alle - og ikke blot de få heldige, der har købt billet ved de forreste borde. I 20 år har Wallmans imponeret og forført publikum, og deres jubilæumsshow, med det passende navn "Jubilee", er da  også endnu underholdende aften ude.

Jeg har efterhånden deltaget i en del shows hos Wallmans. Nogle øjeblikke står stadig tydeligt frem hos mig. Og jeg går altid glad fra den ikoniske bygning med følelsen af, at Wallmans er en velsmurt maskine, hvor alt spiller. Nogle år har været bedre end andre. Nogle artister og dansere har shinet mere end andre, men overall er konceptet stærkt, underholdende og meget udansk. Ansvaret for en god aften ligger mindst ligeså meget hos publikum, som det gør hos holdet bag Wallmans. Når jeg går ind af de store glasdøre, ligger jeg mine hæmninger og de forbehold, jeg måtte have, fra mig, og går med på den præmis Wallmans er. Når jeg sætter mig ved bordet med min ledsager og 4 ukendte mennesker, er det første, jeg gør, at hilse pænt på. Alt efter hvem jeg placeres med, bliver det udslagsgivende for min aften. Kommer resten af bordet og køber samme præmis om at slippe tøjlerne, bliver det ofte en fantastisk aften. Og modsat kan det blive en lang aften, uanset hvor godt et show, det er. 

Årets gallapremiere blev en af de aftner, hvor mit bord gik all in. Det kan ikke undgå at smitte af på mit indtryk af helhedsoplevelsen. Lige fra vi bydes velkommen af den eneste danske sangerinde i showet, Mary Jane Moore, der også fungerer som vores tjener. Vores bord var nemlig heldige. Det er flere borde rundt i salen.  Så kan man sidde og være dybt forundret over, hvordan denne evner at være en usandsynlig god og engageret vært/tjener, samtidig med at artisten giver den fuld gas på scenen. 

Showet starter lidt svagt ud med et medley af Taylor Swift-sange. Naturligvis tager Wallmans den mest omtalte verdensstjerne lige nu med. Det virker bare ikke helt, som om kvinderne kommer langt nok ud. I løbet af nummeret bliver det bedre, som de får noget kant. 

Wallmans har altid været dygtige til at lave "billeder" og imponerende scenografier. Dem savner jeg lidt af i år. Især et meget brunt Coldplay-medley, glider lidt i baggrunden for det ellers smukt sunget og komponeret nummer. 

Et saftigt, dampende Prince-medley lægger salen ned, men vil nok få enkelte gråstænkende jyder til at få lidt tics. 

Især et dansk medley trumfer denne aften. Med den fest det skaber, kan det undre mig, at man ikke har gjort større brug af dette tidligere. Man kunne endda med fordel måske have valgt dette som aftenens afslutning. De efterfølgende numre kæmpede en smule med at få publikum med igen. 

Intet Wallmans uden lidt cirkusmagi. I år er de tre numre dog lidt identiske med luftakrobatik som centrum. Især den ukrainske Dmitriy begejstrer i en blanding af graciøstet og maskulinitet. Og man kunne da også skimte kvinderne i hans nærhed dåne. 

I år er holdet niveaumæssigt ret ens. Dog stikker en enkelt artist ud, Johan Humoonen. Han har hele pakken af karisma, sang og dans. Men det betyder også, at mit øje konstant tiltrækkes af ham, når han er på. Hvor resten er en fin, homogen flok - med blot enkelte forskelligheder, er han som ingen af de andre. Om det er en fordel at have sådan et talent - eller en ulempe i dette lidt skabelonprægede univers, funderer jeg stadig over. For uanset at artisterne er forskellige af udseende, er der alligevel nogle skabeloner med hensyn til dans, koreografi, kropsholdninger osv, der kan spottes, når man vender tilbage år efter år.  

I år faldt mit blik endnu mere på det superfede orkester. Velspillende og med en evne til både at iscenesætte sig selv og samtidig trække sig i baggrunden. Generelt synes jeg, at både sangere, dansere og orkester virker mere homogene og skarpe, end da jeg så showet sidst for et par sæsoner siden. 

Wallmans Dinnerparty er kommet for at blive. Danskerne elsker det stort anlagte show, hvor der viftes med servietten istedet for at klappe, hvor maden er timet på sekundet og showet er fornøjeligt. At være i Cirkusbygningen føles som evigt solskin i den tid, man er der. Det kan anbefales som et åndehul i en travl hverdag, hvor Cirkusbygningens massive, vinduesløse vægge lukker den virkelige verden ude. Det kan være tiltrængt i disse tider. Så kan man bare læne sig tilbage, gå med på præmissen og bare lader sig flyde med. 

Musicians

Keyboards: Lisa Frisk

Guitar: Samuel Nilsson

Bass: Martin Karlsson

Drums: Gustav Vikström Seltman

Singers

Linnea Elfström Schederin

Maria Jørstad

Mary Jean Moore

Rasmus Sønderberg Snedker

Patrick Slivsgaard Christensen

Johan Huumonen

Dancers

Fannie Johansson

Johanna Åkesson

Emelie Boll

Annie Dahlin

Linnea Hult

Hostess

Megan Moore

Circus Artists

Dmitriy Karpenko

Martyna Majak

Kamila Katarzyna Ganclarska

Direction & Production Design

Johan Espeland

Musical Director

Figge von Wachenfeldt

Assistand Director & Vocal Coach

Albin Fredy Ljungqvist

Choreographers

On Broadway: Per-Magnus Andersson

Love Story: Nellie Bethel

Paradise: Ambra Succi

Celebration: Johan Espeland

Cream: Simon Kuno Glæsel

Halftime: Nellie Bethel

Additional Choreography

Johanna Åkesson

Circus Choreography

Dmitriy Karpenko

Martyna Majak

Kamila Katarzyna Ganclarska

Official Photographer

John Resborn

To post a comment, you must register and login.