News on your favorite shows, specials & more!

Review: SUNSET BOULEVARD at Den Jyske Opera

Tammi Øst i hovedrollen som Norma Desmond

By: Aug. 17, 2022
Review: SUNSET BOULEVARD at Den Jyske Opera  Image
Get Access To Every Broadway Story

Unlock access to every one of the hundreds of articles published daily on BroadwayWorld by logging in with one click.




Existing user? Just click login.

******

I en fordums tid kunne man med kun ét blik fortælle alt. Her var ikke farver eller stemmer til at fortælle. Kun skuespillerens mimik. Stumfilm var en ædel kunst, og skuespillerne blev feteret som stjerner, der kun fandtes større på himlen. "Sunset Boulevard" er historien om tiden lige efter; Tiden hvor drømmene var store, men nederlagene og illusionerne større. Andrew Lloyd Webbers musical spilles netop nu af Den Jyske Opera med Tammi Øst i hovedrollen som divaen Norma Desmond.

Det var med stor spænding og endnu mere nervøsitet, jeg kørte mod Musikhuset i Århus en lørdag aften, hvor vejret viste sig fra den bedste side, og terrassen kaldte insisterende. Kan Tammi Øst spille den diva, Norma Desmond er? ? Hvilken udfordring er det for den Den Jyske Opera? Dette var blot nogle af de ting, der kørte i hovedet på denne anmelder, da jeg satte mig i de røde sæder i Musikhuset.

Jeg er forundret, da vi ser Tammi Øst på scenen første gang, for det er slet ikke en diva, der indtager scenen. Tværtimod er hun gemt af vejen bagerst på scenen i et uklædeligt hjemmesæt. Jeg er ikke overbevist. Jeg forstår ikke, hvorfor instruktøren gemmer hende af vejen til en start? Norma Desmond er en DIVA - med store kapitæler. Men ligeså meget diva hun er, ligeså farlig er hun. Norma Desmond er en usædvanlig krævende rolle med hendes teatralske og manipulerende sind. Her skal efter min tolkning være drastisk skiftende sindsstemninger og små kropslige finesser, der understreger hendes magt. Hun har format, og når hun indtager scenen, skal publikum blive blæst bagover.

Efter en svag start bliver Tammi Øst bedre i løbet af forestillingen. Hun mangler dog diva-format. Hun bliver aldrig farlig eller får attitude. Jeg tror aldrig rigtig på, at hun kan tryllebinde et biografpublikum, og i scenerne, hvor hun skal være udspekuleret og voldsom, mangler hun krop og pondus. Hun har sine fine momenter, især når hun skal være skrøbelig eller sød f.eks. i nytårsscenen, og i særdeleshed i "The perfect year". I min optik er Tammi Øst er en lidt forsigtig og likeable skuespiller, der ikke stemmer overens med mit billede af Norma-karakteren. Derfor savner jeg instruktion af hende, så hun formår at spille ud over scenen og være pompøs.

Manglende instruktion er måske generelt et kodeord? Forestillingen virker ofte rodet, og som om castet ikke aner, hvad de skal gøre ved sig selv. Jeg savnede, at instruktør Philipp Kochheim havde gjort den overordnede historie helt tydelig. Det medfører, at de interne historier, der er blandt såvel hovedroller som biroller, fuldstændig går hen over hovedet på publikum. Spillet mellem Norma Desmond og Joe Gillis er et meget godt eksempel. Først hen mod slutningen, får vi fortalt gennem teksten, hvorfor han bliver hos hende. Der er ikke lavet en historie på scenen, der gør, at jeg har forstået hvorfor. Det samme gælder flere andre forhold. Der bliver ofte over- eller underspillet. Flere gange står skuespillerne på scenen og ligner, at de ikke ved, hvad de skal gøre ved sig selv. Hvilket blandt andet medfører, at en kærlighedsscene bliver ligeså akavet for publikum, som det ser ud til, at den er for skuespillerne.

Det gælder desværre også ensemblet, der ofte bare ender med at stå med dem selv i en lang række. Jeg vil dog anerkende, at der er nogle blandt, der står ud og gør et godt stykke arbejde.

Forestillingens store højdepunkt for mig bliver Randy Diamond, der spiller rollen som falleret manuskriptforfatter. Især i andet akt griber han mig. Det føles til tider som om, at han skal bære forestillingen. Det ansvar er ikke altid let. Han ender med at være showets stjerne, hvilket jo egentlig burde være Norma Desmond? Randy Diamond synger dejligt, og hårene rejser sig på mine arme, da han synger "Sunset Boulevard". Han står da også ud med sin sang, som den bedste på aftenen. Endelig er jeg nødt til at kommentere Randy Diamonds alder. Han er alt for gammel! Det skævvrider forestillingen. Norma Desmond skal være en del ældre end den mandlige hovedrolle, og det bliver derfor utroværdigt, at hun kan manipulere ham.

Udover Randy Diamond var jeg begejstret for den overdådige scenografi skabt af Emily Bates. Det var forkælelse for mit øje og var imponerende. Desværre betød det indimellem lige vel lange sceneskift. Der var nogle imponerende scener især i filmstudiet, når hele castet var på. Lækker lyssætning og smukke kostumer. Endelig vil jeg naturligvis fremhæve Aarhus Symfoniorkester, der sad i orkestergraven. Musical betyder ofte et lille band, og her var publikum forkælet med et helt orkester! Det gav mulighed for, at koret kom til sin ret, når de fik lov at brilliere på de højeste toner.

"Sunset Boulevard" er på mange måder en af mine favoritter fra Andrew Lloyd Webbers katalog. Selvom det ikke er al musikken, der er lige catchy, er showstopperne i særklasse. Omend der nogle steder var brug for operaensemblet, kunne jeg have ønsket mig at se dem i en operaopsætning i stedet, hvor de rigtig kunne få lov at udfolde sig. Derudover er handlingen fabelagtig. Er man glad for klassiske operetter og opera, er jeg ret sikker på, at denne udgave vil være til stor begejstring. Som musicalentusiast savnede jeg bare mere musical.

Forestillingen spilles på engelsk med overtekster. Et vist kendskab til engelsk eller forestillingen anbefales, da det er svært både at følge med i forestillingen og læse overtekster samtidig.

Foto: Anders Bach for Den Jyske Opera




Reader Reviews

To post a comment, you must register and login.






Videos