Fantastisk, fejende og flot festfyrværkeri
Because we can, can, can! Og jeg skal love for, at de kan, kan, kan! Moulin Rouge er et fantastisk, fejende og flot festfyrværkeri , hvor publikum forlader salen sansebombet!
"Moulin Rouge! The Musical" bygger på filmen skabt af Baz Luhrmann tilbage i 2001. En film der på mange måder vendte op og ned på min verden med sit overdådige, vilde univers fyldt med lækkert popmusik. Baz Luhrmann var ikke ukendt for mig, da jeg i flere år havde slugt tidligere film med hans særegen filmuniverser. "Moulin Rouge!" er ingen undtagelse og er på min topliste af yndlingsfilm. Da musicalen kom til Broadway hørte jeg da også kritikken, "at den slet ikke levede op til filmen". Så da den landede i Vejle i denne uge, var det med spændingen om min "ungdoms følgesvend" omsat til musical var et hit.
Vejle Musikteater er forvandlet til Moulin Rouge. Salen er et rødt slaraffenland at komme ind i, og den stemning man også finder i filmen. En intens, insisterede og voldsom stemning, der tiltrækker sit publikum. Og den stemning fastholdes hele vejen gennem med den geniale scenografi, der har perfekt samspil med lys og lyd. I øvrigt en lyd så høj, at det er umuligt ikke at blive blæst bagover.
... Og var man ikke blevet blæst bagover af lyden fra det yderst velspillende orkester, skal jeg love for, at man blev det, da scenen blev indtaget. Dansere, Rasmus Bjerg som Ziedler og værsågod "leave all your troubles behind". Det er fest, det er farver, og det er ikke mindst fuldstændig i Baz Luhrmanns ånd. Jeg brugte de første 5 minutter på at adskille filmen fra musicalen. Alligevel var der nogle uundgåelige sammenligninger, da jeg forlod salen.
Musicalen er tilført nye sange, ligesom den er tilpasset i handlingen. Bortset fra at "The Elephant Medley" skuffede mig, fungerer de nye sange ellers. Netop den sang og scene er ikonisk, og i musicalen bliver den alt for lang og ligegyldig til mig. Handlingen synes jeg på nogle områder bliver mere tydelig. Hvilket jeg faktisk bifalder, da filmen har en tendens til at lægge ting mellem linjerne. Det eneste i helheden jeg savner er elefanten. Jeg er helt med på, at man skal være en smule kreativ for at spille med på illusionen. Og at det er turnéteater, hvorfor en elefant er svær at flytte, men for mig er den ikonisk for både Moulin Rouge og filmen.
Selvom "Moulin Rouge! The Musical" naturligvis er bærende på roller, fremstår den for mig mere som et værk båret af et helt cast. The Lady Marmelade-kvinderne, danserne og endelig rollerne spiller sammen i en symbiose, hvor det er umuligt at trække noget ud. Det ikke synlige orkester spiller en vis legemsdel ud af bukserne, og jeg havde svært ved at sidde stille i sædet, når de gav den på alle tangenter.
Som gammel danser begejstrer det at se, hvor høj kvalitet danserne har. Koreografien skabt af Anja Gaardbo er enestående: sexet og tight. Tilsat kostumedesigner Astrid Lynge Ottosens kostumer er publikum hensat til Paris og teateret med møllen. Der er ikke sparet på rhinsten, skørter og rigeligt med hud. Det er lækkert og vulgært på den helt rigtige måde.
Forrest i den smukke kærlighedshistorie står Christian og Satine. Den naive sangskriver mod den kolde, afklarede kurtisaner spillet af Silas Holst og Sara Viktoria Bjerregaard. Deres kærlighed er plausibel - i en sådan grad, at det hos mig flere gange trak i tårerkanalerne, og slutningen kom jeg hulkende igennem. Sara Viktoria Bjerregaard er Satine, og jeg adskiller hende hurtigt fra Nicole Kidmann, fordi hun tager ejerskab på rollen. Det eneste jeg måske kan savne er, at hun bærer sig selv med mere graciøsitet og ynde. Ligesom jeg savner en smule variation i Silas Holsts spil. Indimellem dukker Johnny Castle og Michael Nouri op fra hans tidligere forestillinger. Når det er sagt vil jeg samtidig komplimentere, hvor dygtig han er blevet siden sin start. Han har ikke sunget bedre, end han gør denne gang. Og hans naive Christian er så fin og troværdig.
Omkring de to står et stærkt rollecast. Rasmus Bjerg har trukket sin rolle som børnenes cirkusdirektør op i voksenhøjde, og tilført det den upassende attitude Ziedler har. Han kunne endda have givet den endnu mere gas for min skyld. Det ville blot have stået i endnu større kontrast i slutningen for ham.
Pelle Emil Hebsgaard tager rollen som The Duke en anden vej end i filmen, og det er faktisk en vej, jeg bedre kan lide. Han får mere pondus og autoritet, der går bedre i spænd med den tilpassede handling. Stanley Bakar spiller Santiago, der især brillerer i starten af andet akt. Endelig spiller Laus Høybye den hårdt plagede kunstner Toulouse Lautrec. Med finesser i hans spil, spiller han rollen med både humor, sørgmodighed og fighterånd til perfektion.
"Moulin Rouge! The Musical" er for mig en af de stærkeste og flotteste musicals, jeg har set på dansk grund. Her er masser af humor, lækker dans, god musik, et stærkt cast - ja, bare alt til en fantastisk aften ude! Det er en forestilling, du ganske enkelt ikke må misse.
Foto: Miklos Szabo
Medvirkende:
Det danske kreative hold:
Videos