Review: EN LYKKELIG SLUTNING at Aarhus Teater

******

Da Christian Hetland forlader scenen, sidder jeg med en underlig følelse indeni. Har ikke helt lyst til at rejse mig fra sædet. Er bare stille. Jeg følger dog med strømmen af de andre publikummer ud og er stadig bare... Stille. Det er lige indtil jeg står på gaden. Så taler jeg... Faktisk uafbrudt i halvanden time. For er der noget "En lykkelig slutning" på Aarhus Teater kan, så er det at sætte ting i gang. 

Jeg er muligvis en smule farvet, når det kommer til "En lykkelig slutning". Jeg har oplevet Maren Uthaug, der er forfatter til bogen bag, et utal af gange. Også hvor hun har fortalt om bogen. Og den står da også lettere slidt på boghylden. Jeg er vild med hendes underspillede, sarkastiske humor, og jeg vidste derfor, hvad jeg gik ind til, da jeg mødte op i Aarhus Teater. Eller det troede jeg.  For jeg kunne ikke forudse den rutsjebanetur, Christian Hetland og holdet bag sendte mig gennem. Jeg bliver kastet rundt mellem følelser og sanser for at ende med at ligge krøllet sammen i fosterstilling (hvis det ellers var en mulighed i teateret). 

"En lykkelig slutning" følger bedemanden Nicholas, der er 7. generation i en slægt af bedemænd. Han ejer familiens nedarvet bedemandsforretning, hvor han byder publikum velkommen til et foredrag om bedemanden daglige opgaver. Det fungerer med denne interaktion med publikum. Jeg er ikke i tvivl om, at Christian Hetland er den lettere akavede og smålune Nicholas, og at jeg sidder i hans kølerum i bedemandsforretningen. Vi starter stille og roligt op. Tages gennem slægter og ikke mindst de (enorm interessante) kulturhistoriske facts. Jeg når at tænke, at det her kan blive tungt. Så falder den første Maren Uthaugske humor, som jeg havde håbet, dramatikerne og iscenesætter Sigrid Johannesen og Tine Voss Illum havde fået med. En mand blandt publikum bliver inviteret på scenen, for at understrege en af Nicholas' historiske referencer. Der sidder han midt i rummet, død, og bliver fotograferet. Det føles morbidt og uhyrligt morsomt. Vi inviteres også på scenen til et nærmere kig på istandsættelse af et lig. Publikum tøver - mener han det? Det gør han. Illusionen om, at vi sidder til foredraget opretholdes og får lige et nøk opad, da en ligblanket bliver placeret på Henriks tå. Endnu en udvalgt publikum. 

Men Nicholas har en hemmelighed. Det får vi små antydninger af undervejs, når scenen dramatisk skifter med lys og lyd. Langsomt åbnes denne hemmelighed og da den slippes løs, stikker forestillingen helt af. Som publikum føler jeg det lidt som at se en horrorfilm, hvor jeg ikke kan holde ud af at se på det, men samtidig drages. En enkelt scene, hvor jeg fratages en af mine sanser, giver mig næsten decideret ubehag. Og efter 80 minutters monolog slutter forestillingen næsten som et stort trafikuheld, hvor jeg føler mig som medvirkende. Lyder det voldsomt? Ja! Lyder det for voldsomt? For nogle ja! Det her er ikke en forestilling for sarte sjæle, eller hvis man er sippet. Personligt elsker jeg, når jeg bliver sat i mine følelsers vold. Uanset om det er voldsomt, smukt, grimt eller angstfyldt! At "En lykkelig slutning" kan få mig derud, vidner om et hold, der i den grad lykkes! Alting spiller sammen. Fra stemningen der gives, når vi går ind i salen, til lys og lyd der spiller umanerligt godt sammen, til scenen der troværdigt hensætter mig til kølerummet. Christian Hetland skal også fremhæves for hans evne til at holde publikum fastholdt og i hans gode kontrol gennem hans monolog. Det kræver en skuespiller af format. Udviklingen af Nicholas, der går fra akavet bedemand til en desperat mand, der får afsløret sin hemmelighed er fortræffelig. 

Maren Uthaug formår at sætte nogle spørgsmål og dilemmaer op, som læsere og (nu) publikum kan tænke over og tage stilling til. De overføres på bedste vis til scenen, hvor jeg undervejs må slås med indre konflikter. For jeg forstår jo godt Nicholas. Har sympati med ham. Men samtidig er det ud over, hvor mine etiske grænser går. Disse konflikter og dilemmaer er da også grunden til, at jeg må indtage en fortorvscafé på Mejlgade efter forestillingen og tale og tale og tale. Dilemmaerne og replikker rammer mig og udfordrer til at tænke videre. 

Forestillingen udvisker den 4. væg mellem scene og publikum og er derfor afhængig af et publikum, der har lyst til at interagere. Christian Hetland gør det til et trygt og sikkert sted, hvor man tør gå over den usynlige grænse. Min ledsager og jeg har haft forskellige oplevelser af dette rum. Hvor han var tryg, var jeg mere i en kaotisk indre kamp om, om jeg ville være der eller ej. 

Min anmeldelse kan læses negativt. Det er den på ingen måde. At en forestilling i den grad kan sætte mig i det ragnarok, jeg følte undervejs, kan jeg kun kvittere med 6 store stjerner for! Uanset hvor ubehageligt jeg til tider følte det, og hvor voldsomt jeg end havde det indeni, så er det præcis det, der betegner vellykket teater for mig! Der var gudskelov også masser af Uthaugsk humor undervejs, der fik mig til at grine. Forestillingen vil for nogle være grænseoverskridende og udfordre grænser. Det er meget direkte og up your face og vil ikke appellere til alle. Men hvor er det fedt, at Aarhus Teater vil lægge rum til, og jeg glæder mig til at følge deres nye huskunstnerduo, der kommer med mere teater i denne sæson. 

"En lykkelig slutning" er en af de forestillinger, man skal opleve (hvis man tør). Lad dig rive med, bliv rykket rundt og gå fra Aarhus Teater med tanker at reflektere over! 

Spiller på Studio til og med 27. oktober, og der er stadig billetter at få. Der er interaktion med publikum, men man kan sige nej. 

Foto: Rumle Skafte

HOLDET BAG

Maren Uthaug

FORFATTER

Sigrid Johannesen
Tine Voss Ilum

DRAMATISERING

Sigrid Johannesen

ISCENESÆTTELSE

Laura Løwe

SCENOGRAFI

Asger Kudahl

LYDDESIGN

Kim Glud

LYSDESIGN

MEDVIRKENDE

Christian Hetland

To post a comment, you must register and login.