Review: DRØM OM EFTERÅRET at Aalborg Teater
Jon Fosse dramatik i Aalborg
By: Maria Bruun Fanoe Nov. 17, 2024
******
Aalborg Teaters "Drøm om efteråret" af Jon Fosse er et sanseligt og intenst drama, der efterlader plads til fortolkning.
Åbningsscenen er ustyrlig smuk. I al sin enkelhed efterlades jeg åndeløs, mens "Manden" spillet af Østen Borre Simonsen indtager rummet. Enkelt er langt hen ad vejen et keyword for forestillingen. Om det er scenografi, tekst eller billeder holdes alt enkelt. Det overlader det hele til skuespillerne. De skal bære forestillingen igennem.
Jon Fosses tekst er helt sin egen. Korte sætninger og gentagelser. Det er lyrisk og vil uden tvivl appellere til litteraturfans. Jeg finder da også mig selv fuldstændig draget ind i universet, hvor samme sætninger kan fortolkes og betones. Fortolkning er der masser af. Vi springer i tid, og det gælder om at holde godt fast. Fosse bruger flere begreber end direkte "billeder". Det gør det hele meget abstrakt. Vi får f.eks. ikke et navn på menneskene. Det kan være ethvert menneske, på ethvert tidspunkt, ethvert sted. Det gør det nemt at relatere, men samtidig er det også med en vis distance. Med skuespillernes ejerskab over teksten, lander jeg mest på, at de gjorde teksten personlig og nær.
Scenografien er helt enkel. Røde gardiner, grus og en bænk. Og regn. Det er smukt lavet af scenograf Katrine Krohn. I samarbejde med lysdesigner Kasper Daugberg og lyddesigner Kristian Berg skabes der smukke billeder. Som f.eks. føromtalte startscene. Vi er aldrig i tvivl om, at vi er på en kirkegård, når skuespillerne træder gennem det røde, knitrende grus.
Det kræver meget af skuespillerne, når rummet er så enkelt. For de kan ikke hente hjælp fra rekvisitter eller scenografi. Det er detaljerne, der gør det hele. Her er god tid. Og det føles rart at tempoet er skruet ned, mens to hænder skal finde hinanden.
Publikum trækkes rundt i følelserne. Om det er de intense seksuelle følelser mellem "Manden" og "Kvinden" eller de mere voldsomme hos "Moren" hjælper teksten med at føre dem frem. Især "Mor", spillet af Camilla Gjelstrup, rammer mig denne aften. Hendes ængstelse i samspil med teksten viser spot on, hvad Jon Fosses univers kan på scenen. Men hver skuespiller har sin store andel i den flotte iscenesættelse. Fra de mange modsatrettede følelser hos Østen Borre Simonsen til det usagte i de fåmålte replikker hos faren spillet af Martin Ringmose. Der er en vidunderlig ikke-forfængelighed ved Marie Knudsen Fogh, der som altid spillet råt og ærligt.
Jon Fosses univers er litterært. Omend stykket er skrevet til teater, fornægter hans profession som forfatter sig ikke. Som publikum skal man holde godt fast for at få styr på de spring i tid og tanker, som stykket byder på. Vi kredser om kærlighed og død. Ikke al tekst er lige nem at forstå, og man kan nemt blive hægtet af. På den måde er stykket nok ikke for alle. Men læser du skønlitteratur, kan du have en fordel. Fordi vi har med litteratur at gøre, kan replikkerne derfor også føles en smule ikke-autentiske og forcerede.
Jeg var tryllebundet gennem hele stykket. Jeg følte mig hensat til et råt og nøgent rum, hvor jeg kom under huden på stykkets hovedkarakterer. Det føltes som om, at vi havde alt tid i hele verden, mens tiden gik alt for hurtigt. Men jeg anerkender at min sidemand ikke havde samme oplevelse. Her var der et andet udgangspunkt, hvor det litterære ikke var i fokus. Er det med samme udgangspunkt, kan teksten hurtigt føles en smule højtravende og abrupt.
"Drøm om efteråret" giver publikum mulighed for at dvæle ved tematikkerne ved at være et menneske, da stykket ikke er et traditionelt skuespil, hvor historien skal fra A til B. Når publikum går hjem er det med plads til fortolkninger, man kan sætte op mod oplevelser i ens eget liv. På den måde er "Drøm om efteråret" et meget universelt stykke for de eftertænksomme.
Foto: Rumle Skafte
Medvirkende
Niels Bøgeskov Junior
Holdet bag
Forfatter
Jon Fosse
Oversættelse
Madame Nielsen
Instruktør
Nicolei Faber
Scenograf
Katrine Krohn
Forlag
Columbine Teaterforlag
Lysdesigner
Kasper Daugberg
Lyddesigner
Kristian Berg
Reader Reviews
Videos