News on your favorite shows, specials & more!

Review: CHICAGO at Århus Teater

Spiller netop nu på Århus Teater

By: May. 10, 2024
Review: CHICAGO at Århus Teater  Image
Get Access To Every Broadway Story

Unlock access to every one of the hundreds of articles published daily on BroadwayWorld by logging in with one click.




Existing user? Just click login.

******
 

Der er mord, korruption, magt, begær og alt det, der drev Chicago tilbage i 1920'erne, på menuen i musicalen "Chicago", der netop nu spiller på Århus Teater. En pompøs, underholdende forestilling, der desværre går på kompromis med dansen. 

Instruktør Niclas Bendixen laver en velkomponeret fortolkning af "Chicago". Med Benjamin la Cours scenografi til hjælp, sendes vi helt tilbage til Bob Fosses originale version, hvor skuespillerne kunne ses på scenen hele tiden, selvom de ikke var med i scenen. Benjamin la Cour har skabt en imponerende "gennemsigtig" scenografi, der med få trylleslag får sendt os rundt i Chicago. Med lys får han i samspil med skuespillerne skabt et effektivt vaudevilleshow, hvor publikum bare kan sætte sig tilbage i sædet og nyde. Det går op, det går ned, det går ind, det går ud. Og således bliver orkesteret også en aktiv del af forestillingen, når orkestergraven køres op. 

Niclas Bendixen formår at fortælle historien. Historien om datidens kvinder, der blev til mordere, og kun kunne reddes fra hængning ved hjælp af en god advokat og en endnu bedre (løgn)historie. Sandheden er ikke vigtig. Det er den gode historie. Historien bæres i høj grad af humor. Og det virker. Publikum griner på trods af den egentlige triste og tragiske historie. Det passer godt til opsætningen, at skabe det som et show. Det er dekadent, smukt og pompøst, og Helle Damgård har kreeret tidsautentiske kostumer, der bakker op om helheden. Adam Price står bag den virkelig fine oversættelse. 

Rent skuespilsmæssigt har man langt henad vejen allieret sig med teatrets faste husensemble. Her begynder forestillingen dog at halte for mig, for jeg forstår ikke, at man ikke har valgt musicalperformere i hovedrollerne. Der mangler simpelthen dansekompetencer. "Chicago" er en musical - og i særdeleshed en danseforestilling. Niclas Bendixen og koreograf Signe Fabricius havde alle muligheder for at skabe den vildeste forestilling, men får desværre ikke det optimale ud af det. Et eksempel er, at man i Roxie og Velmas store slutshownummer sender alle dansere og musikere på scenen. Udfra dramaturgien går jeg ud fra, at det er for at dække over manglende danseevner. Især Velma-karakteren skal stå knivskarp, men desværre har Amanda Friis Jürgensen ikke de kompetencer, der skal til. Hun synger dejligt, men jeg savner pondus og nogle år på bagen imod karakteren Roxie. Roxie karakteren behøver ikke helt samme danseevner, og jeg synes egentlig, at Sofia Nolsøe kører den godt hjem på en del charme og ligeså store dele vanvid. Hun er dragende, humoristisk og indfanger publikum. 

Generelt synes jeg ikke, at man har fået nok ud af koreografien. Min ledsager og jeg sad lidt skuffede tilbage efter de helt store dansenumre. Det var desværre ikke det brag af et show, vi havde forventet, inden vi gik ind i salen.

Derudover vil jeg gerne nævne Szhirley som Mamma Morton. Hun er skarp, bister og man vil ikke gå i vejen for hende. 

Emil Prenter spiller rollen som Roxies naive mand Amos. En af stykkets bedste biroller. Han formår at fange Amos' fine karakter. Han får straks publikums sympati og hengivenhed. 

På trods af, at jeg synes, at der er noget uforløst potentiale i forestillingen, forlader jeg teateret virkelig godt underholdt. Jeg har grinet, jeg har hygget mig, og jeg synger "All the jazz" hele vejen hjem. 

Foto: Emilia Therese

HOLDET BAG

John Kander, Fred Ebb & Bob Fosse

AF

Fred Ebb & Bob Fosse

DIALOG

John Kander

MUSIK

Fred Ebb

SANGTEKSTER

Adam Price

OVERSÆTTELSE

Niclas Bendixen

ISCENESÆTTELSE

Benjamin la Cour

SCENOGRAFI & LYSDESIGN

Luc Boris André, Tone Reumert

KOREOGRAFI (REALISERING)

Signe Fabricius

KOREOGRAFI (KONCEPT)

Helle Damgård

KOSTUMEDESIGN

Jens Hellemann

KAPELMESTER

Petter Sørlie Kragstad

MUSIKALSK ARRANGØR

Lars Gaarde

LYDDESIGN

MEDVIRKENDE

Sofia Nolsøe, Amanda Friis Jürgensen, Jacob Madsen Kvols, Szhirley, Emil Prenter, Emil Busk Jensen, Anders Bilberg, Linnea Stenbeck, Mads Gronemann, Luc Boris André, Nefertiti Pedersen, Thea Carla Schott, Lasse Dyg, Tone Reumert, Ingeborg Meier Andersen, Linea Høeg 

MUSIKERE

Jens Hellemann, Edi Premate, Lasse Høj Jakobsen, Johan Toftegaard Knudsen, Rasmus Bøgelund, Jacob Danielsen, Martin Klausen, Janus Mogensen, Niels Jacob Nørgaard

 


Reader Reviews

To post a comment, you must register and login.






Videos