News on your favorite shows, specials & more!

Review: CHARLES TANTE at Fredericia Musicalteater

Spiller til og med 15. oktober

By: Sep. 25, 2023
Review: CHARLES TANTE at Fredericia Musicalteater  Image
Enter Your Email to Unlock This Article

Plus, get the best of BroadwayWorld delivered to your inbox, and unlimited access to our editorial content across the globe.




Existing user? Just click login.

******

At se "Charles Tante" på Fredericia Musicalteater er en nostalgisk tur tilbage til en svunden tid. Der bliver grinet og klappet, så man ikke er i tvivl om, at dette er faldet i publikums smag. Og med små ændringer får den gamle film et moderne løft til nutiden. 

For mig er "Charles Tante" synonym med barndom og hygge, og det er da også en af mine yndlingsklassikere. Det er altid lidt spændende, om springet til scenen kan leve op til det billede, publikum har på forhånd? Jeg er ikke i tvivl om, at Fredericia Musicalteater har taget dette med i deres overvejelser, da de valgte at sætte den på repertoiret - og det gør de med stor respekt. De fire komponister/tekstskrivere Mads Æbeløe Nielsen, Nikolaj Tarp, Claus Renberg og Rob Hartmann har stået for manuskript, og har derudover omskrevet stykket til musical med nye sange. Jeg er imponeret over, at de har formået at skabe en tone, der i så høj grad lyder som tiden. 

"Charles Tante" har derudover også fået et moderne twist. Kvinderne har fået lidt mere ben i næsen, og den vinkel passer godt ind i det ellers lidt outdated stykke, hvor kønsrollerne var tydelige. Ellers er forestillingen langt hen ad vejen, som vi kender den fra filmen.

Forestillingen starter med et brag, hvor hele castet viser, hvorfor Fredericia Musicalteater er så dygtige til det, de kan. Musikken føles naturlig og kunne sagtens have været original. Måske ikke til stykkets oprindelige skuespil fra 1892, men fra den danske indspilning i 1959. "Charles Tante" er en (forviklings)farce, og vi skal helt hen til de første forviklinger, før jeg er rigtig med. Starten bliver for mig lidt tung og lang, der først løftes ved forviklingerne. Forestillingen står også stærkest, når hele castet kastes rundt i forvekslinger og forviklinger. Især en samba-scene giver stemning og begejstrer. 

Lattermusklerne kommer på overarbejde, når først Lars Mølsted trækker i dametøjet, og transformerer sig fra Ditlev til (falske) Donna Lucia. Det letter forestillingen, og tempoet kommer op. Lars Mølsteds timing er skarp, og han formår at holde gøgl og spas på den fine balance, der er mellem genial og overspillet. På et tidspunkt synger han selv om, at have et "talent som Passer". Der har helt sikkert være nogle, der har sammenlignet med Dirch Passer undervejs, og han lever bestemt op til ham. Alligevel synes jeg, at Lars Mølsted er helt sin egen, og jeg ser derfor ingen grund til at sammenligne. Han har et godt samspil med de to unge studenter Charles og Peter, spillet af Magnus Bruno og Mikkel Emil Lynge Nielsen. De bærer deres roller igennem på charme og gode sangstemmer og komplimenterer godt Marie Louise Hansen og Karoline Toksvig Gammelgaard, der spiller deres udkårne. Maria Skuladottir skal nævnes i rollen som den rigtige Donna Lucia. Hun kommer på scenen med ro og overskud, hvilket jeg som publikum også påvirkes af. 

Endelig må jeg fremhæve Kim Brandt som Olufsen. Som en anden Thummelumsen kommer han med punchlines, der virkelig får publikum med. 

Der er rigtig mange gode ting at sige om forestillingen. Den er sjov, der er gode sange, spillet af et velspillende orkester, og det er en virkelig smuk og gennemført scenografi, hvor især en flytbar labyrint, giver noget til scenerne. Alligevel er jeg ikke ude med de store stjerner. Som førnævnt synes jeg, at den er lidt lang tid om at komme ordentlig i gang. Uanset hvor fine sange, der er komponeret, måtte der gerne have været færre af dem. Forestillingen mister lidt momentum for mig, når scenerne endelig kommer i gang, og der igen skal synges en sang. Endelig synes jeg, at der af og til sker for meget hos ensemblet, der tager fokus fra det, vi egentlig skal kigge på. Jeg har efterfølgende brugt tid på at fundere over, om nogle af mine kritikpunkter skyldes min plads på balkonen? Jeg følte mig langt fra scenen og som om, at stykket ikke kunne nå mig helt deroppe? Min ledsager og jeg fandt ud af efterfølgende, at vi havde siddet med samme følelse. Det blev bestyrket af, at publikum på gulvet grinede flere gange, uden balkonen var med. 

I pausen stod jeg og kiggede i programmet. Et ældre, storsmilende ægtepar opsøgte mig og ville gerne vide, hvem de forskellige roller blev spillet af. De var tydeligt underholdt og havde en fantastisk eftermiddag. Hvilket minder mig om, at det er muligt, at jeg sætter kritik på ting, jeg ikke synes fungerer, men når det fungerer hos det publikum, der måske kun kommer i teateret hvert 5.-6. år, så er det jo egentlig det vigtigste! Og det her er uden tvivl en forestilling, der vil appellere til det almindelige publikum i alle aldre. 

"Charles Tante" er meget tro mod originalen, og det er med til at begejstre publikum, der på Fredericia Musicalteater kan gå glade og grinende hjem, når Lars Mølsted klæder sig i flotte, grønne gevandter og folder sig ud. 

  

Det Kreative Team

En musical af Mads Æbeløe Nielsen, Nikolaj Tarp, Claus Reenberg og Rob Hartmann, baseret på Arvid Müllers manuskript til filmen Charles Tante

Skuespillerne

Lars Mølsted

DITLEV

Magnus Bruno

CHARLES

Mikkel Emil Lynge Nielsen

PETER

Karoline Toksvig Gammelgaard

LAURA

Michael Hasselflug

FREDERIK

Maria Skuladottir

LISE

Marie Louise Hansen

LONE

Søren Bech-Madsen

LUDVIG LOHMANN

Kathrine Lemmeke Madsen

HENRIETTE

Kim Brandt

OLUFSEN

Frederik Brorson

ENSEMBLE/UNDERSTUDY DITLEV & OLUFSEN

Christine Sonnich Møller

SWING/UNDERSTUDY LISE

Line Weien Hoffmann

ENSEMBLE/UNDERSTUDY LONE

Christian Damsgaard

SWING/UNDERSTUDY FREDERIK OG OLUFSEN

Cecilie Thiim

ENSEMBLE/UNDERSTUDY LAURA

Rasmus Sønderberg Snedker

ENSEMBLE/UNDERSTUDY PETER

Ellen Søllingwraae Fjord

ENSEMBLE/UNDERSTUDY LAURA

Sigurd Thomasen

ENSEMBLE/UNDERSTUDY CHARLES

Stephanie Hansen

ENSEMBLE/UNDERSTUDY HENRIETTE

INSTRUKTØR

Mads M. Nielsen

SCENOGRAF

Jonas Vestergaard

KOSTUMEDESIGNER

Lotte Martine Blichfeldt & Anna Juul Holm

KOREOGRAF

Ernestine Ruiz

LYDDESIGNER

Peter Løvenhardt

LYSDESIGNER

Per Toft Lehmann

FOTOS

Søren Malmose




Reader Reviews

To post a comment, you must register and login.






Videos