Review: ASKEPOT - THE MUSICAL at Lions Musical

******

En gang imellem må jeg bare læne mig tilbage i sædet. Overgive mig. Til sang, musik, dans og skuespil. Sådan en aften havde jeg, da jeg så Lion Musicals' "Askepot - The Musical ". Der er ikke skortet på forkælelse og lokkemidler til publikum i den nyskrevne musical. Det er god underholdning, der vil begejstre hele familien. 

Rasmus Seebach, Søren Le Schmidt, Caroline Henderson og Stig Rossen. Ja, der mangler ikke noget i "Askepot - The Musical ". Lion Musicals og Live Nation har smidt en seriøs pose penge i en helt ny musical. Det er ikke første gang, at man forsøger på det i Danmark. Det er ofte knald eller fald. Og desværre ender det ofte med et brag - til den dårlige side. Derfor er det altid med en vis portion spænding og nervøsitet, når jeg skal se ny af slagsen. 

Produktionen bag er nok bevidste om risikoen, og har derfor sørget for at sidde med en hel hånd fuld af trumfkort. Det første der trækker er, at de har fået Rasmus Seebach til at skrive ny musik til det gamle, kendt eventyr, de har moderniseret. Musikken har han lavet i samarbejde med Lars Ankerstjerne og Andreas Sommer. Der er ingen tvivl om, at det her er Rasmus Seebach. Det har den Seebach'ske lyd. Det er catchy, teksterne relaterbare og hjerte rimer på smerter. Alt i alt er der en fest på scenen, der holder hele vejen ned på publikumrækkerne. Til tider når musikken Disneyagtig lyd, og her brillierer især Stig Rossen, der da også har en del erfaring på den front. 

Andet trumfkort er Soeren Le Schmidt. Dygtig, kendt dansk designer, der har fået lov at skabe et modeugekollektionsværdig kostumeværk, der får både store som små til at sukke af beundring. Selvom de små detaljer ikke når ud til de bagerste rækker, fornemmer man dog alligevel, at der står en dygtig designer bag. 

Men der er nu stadig masser af trumfer tilbage til  "Askepot - The Musical". Line Knutzon har skrevet manuskriptet som en moderne fortolkning af eventyret. Som sådan er der ikke noget nyt i at lave en parallelverden med magi. Men det klæder forestillingen med Line Knutzon satiriske pen og ikke mindst moderniseringen. Humoren er dominerende, og til tider bliver den for overdrevet og plat. Men det virker alligevel. Publikum hulker langt hen ad vejen af grin af store dele af den slapstick, der er. Især når den udføres af Pelle Emil Hebsgaard som den gode fe og Stig Rossen som kongen. Pelle Emil Hebsgaard har vi flere gange set have et komisk talent. På denne aften virkede han ikke helt oplagt, men alligevel med et imponerende overskud til improvisering. Stig Rossen har en naturlig afslappethed omkring hans humoristiske rolle, som lynhurtigt får publikum med. 

Hovedrollerne er velsyngende og velspillende. Vi når dog ikke rigtigt ind under huden på dem. Det er der ikke tid til med det høje tempo, musicalen har. Især Johanne Milland som Askepot og Christopher Rørmose som prins har det velkendte "knæk", Rasmus Seebach lyden kræver. Generelt overdøver det ellers virkelig gode orkester desværre skuespillernes sang, så man ikke helt kan høre, hvordan de synger eller hvad de synger? Ærgerligt når man ellers har store kræfter som Stig Rossen og Caroline Henderson med. 

Et sidste trumfkort er jeg nødt til at nævne. Rasmus Brohus har nemlig sin debut på scenen - endda med sang. Her er jeg en smule uenig med min unge 17-årige ledsager på dagen. Jeg har kun et yderst sporadisk kendskab til ham og synes egentlig, at han klarede det fint. Han er sød, dejlig fynsk og synger okay. Men ungdommen har tydeligt et enten/eller forhold til ham. Min ledsager var derfor noget mindre begejstret end jeg, og en familie på fire bag os var tydeligt kommet specifikt for at se ham. Og når vi nu taler om idoler og fans. Hvor ville det være fantastisk, hvis der havde været en "advarsel" inden forestillingen begyndte om, at mobiler skal blive i tasken. Som publikum er det forstyrrende, når mobilens blå skær trækkes frem i mørket på de forskellige rækker. Og til denne forestilling var det mere udpræget end normalt. 

"Askepot - The Musical" er overdådig. Benjamin La Cour har skabt en smuk, effektiv kulisse, der passer perfekt til Soeren Le Schmidts designs. Især griner man sig gennem første akt, der hænger godt sammen med et godt flow mellem replikker og sang. Andet akt begynder det dog at halte en smule. Manuskriptet virker ikke så gennemarbejdet. Det føles forjaget, og humoren bliver ikke så gennemført. Og måske derfor føles det for langt. Jeg går desværre derfor ikke ligeså opløftet fra forestillingen, som da jeg gik til pause. Jeg kunne have ønsket mig, at de havde strammet op i manuskriptet og instruktionen.

"Askepot" egner sig som familieforestilling. Børnene vil elske musikken og Brohave-delen. Forældrerne nok især de to store ikoner Henderson og Rossen. Det er underholdende på trods af småting - kørt hjem af et godt cast komplimenteret af et stærkt ensemble. Man forlader teateret smådansende og syngende, og det parameter vægter højt. 

Holdet:

• Sange og sangtekster: Rasmus Seebach, i samarbejde med Ankerstjerne og Andreas Sommer
• Manuskript: Line Knutzon
• Instruktør: Thomas Agerholm
• Scenograf: Benjamin La Cour
• Kostumer: Soeren Le Schmidt
• Koreograf: Nellie Bethel
• Lysdesign: Jeppe Lawaetz
• Kreativ Executive Producent: Thomas Langkjær
• Produktionsselskab: Lion Musicals i samarbejde med Live Nation
• Fotokreditering: Morten Rygaard

Rolleliste:

• Askepot/Ella: Johanne Milland
• Prinsen/Jean Claude Barriere: Cristopher Schøllhammer Rørmose
• Den onde stedmor/Mrs. Poolstick: Caroline Henderson
• Kammertjener/Andreas: Rasmus Brohave
• Kongen/Chef for modehuset: Stig Rossen
• Den Gode Fe/Chefdesigner: Pelle Emil Hebsgaard
• Jacqueline (stedsøster)/Model #1: Kirstine Moses
• Fleur (stedsøster)/Model #2: Maja Glenber
• Samt stort ensemble og liveorkester

To post a comment, you must register and login.