News on your favorite shows, specials & more!

MUSICALEN MARGRETHE Comes to Det KGL. Teatr

Performances run through 13 August.

By: Aug. 03, 2023
MUSICALEN MARGRETHE Comes to Det KGL. Teatr  Image
Enter Your Email to Unlock This Article

Plus, get the best of BroadwayWorld delivered to your inbox, and unlimited access to our editorial content across the globe.




Existing user? Just click login.

Vær med når H.M. Dronning Margrethe 2. fejres med en ny storslået dansk musical. En jubilæumsforestilling, hvor vi med nykomponeret musik og spektakulær scenekunst er med på Dronningens livsrejse og i nedslag følger regentens 50 år på den danske trone. 

Musicalen Margrethe får urpremiere på Gamle Scene d. 23. juni 2023. Forestillingen opsættes og produceres af Mikkel Rønnov Musicals og kan desuden opleves i forbindelse med H.C Andersen Festivals i Odense og Musikhuset Aarhus. 

H.M. Dronning Margrethe 2. har elsket at se teater, ballet og opera, siden hendes far, Kong Frederik 9., tog hende med i Det Kongelige Teater som barn. I årenes løb har Dronningen skabt kostumerne og scenografien til adskillige forestillinger. Derfor bliver majestætens kærlighed til teatret en helt naturlig del af musicalen. Men jubilæumsforestillingen bliver meget mere end det. I en musikalsk mosaik fortælles Dronningens livshistorie på helt nye måder. 

Fra prinsessens fødsel kort efter Hitler-Tysklands besættelse af Danmark i april 1940. Over en glad barndom til den livsforandrende grundlovsændring i 1953, hvor Margrethe som trettenårig bliver tronfølger. Forelskelsen og ægteskabet med Prins Henrik. Et familieliv i pressens søgelys. Kunstkritikerne og den hårde behandling af Prins Henrik. Afskeden med dem, man elsker. Passionen for arkæologi, litteratur og kunst. 

Musicalen Margrethe bliver en enestående fortælling, der fletter H.M. Dronning Margrethes historie sammen med Danmarks historie fra 1940 til i dag. En gribende historie om skæbne, pligt, arv og et helt kongerige. Om Dronningens kærlighed til Danmark og danskernes kærlighed til hende. 

”I sine nytårstaler bruger Dronningen ofte udtrykket hjertevarme. For os handler det om at skabe netop en hjertevarm musical, som med respekt hylder hele Danmarks Dronning,” fastslår Lasse Aagaard, Thomas Høg og Sune Svanekier, der har komponeret musikken og skrevet teksterne til musicalen. 

Høg·Aagaard·Svanekier har skabt en musical af internationalt format. De tre har en stribe anmelderroste forestillinger bag sig blandt andet musicalen Jordens Søjler på og Skammerens Datter på Østre Gasværk. Instruktør Mads M. Nielsen har stået for iscenesættelsen mens Mikkel Rønnow er dirigent. 

En stor musical med 24 skuespillere og 18 musikere. Tre forskellige skuespillere går på scenen som H.M. Dronning Margrethe 2 i forskellige perioder af hendes liv.  

Det bliver Matador-stjernen Ulla Henningsen, skuespiller og sanger Xenia Lach-Nielsen, stortalentet Emilie Groth og en barneskuespiller, som skal portrættere Danmarks dronning i fire forskellige aldre. Peter Schrøder skal spille i H.K.H. Prins Henrik, og Kristian Boland skal spille Dronning Margrethes far Kong Frederik IX. 




Comments

To post a comment, you must register and login.






Videos