West Side Story kommer til Aalborg Teater
4/6 stjerner
Set på Aarhus Teater og anmeldt herfra. Bemærk at der sker udskiftning i castet i Aalborg.
Efter nærmest fuldt hus hver aften på Aarhus Teater er det nu ved at være tid til, at West Side Story drager videre til Aalborg. Forestillingen, der har Mathias Flint i hovedrollen som Tony og Isabel Schwartzback som Maria, var imponerende scenografisk sat op i Aarhus, så alene af den grund bør man se forestillingen.
West Side Story er efterhånden en ældre musical, som har spillet på ikke så få scener rundt i Danmark. Det kræver mod at sætte den op igen - især med de svære musiske og dansemæssige udfordringer det giver. Forestillingen er sket i et givende samarbejde mellem Aarhus Teater og Aalborg Teater. Isabel Schwartzback udfylder rollen som Maria med barnlig naivitet og ligger salen ned med sin smukke sang, der har tydeligt rod i det klassiske. Mathias Flint har jeg længe haft et godt øje til. Han spiller en charmende Tony, som man forelsker sig i fra første øjeblik, han er på scenen. Når de høje toner skal rammes, kører han det sidste hjem på charmen. Jeg tror desværre ikke helt på deres kærlighedshistorie før til sidst i stykket, hvor Tony dør. Måske er dette blevet bedre, jo mere samspillet de er blevet?
Med et cast på 23 mennesker skal tingene spille sammen, og det gør de. Der er god energi hele vejen rundt. og især de to rivaliserende drengebander fungerer rigtig godt. Man har hentet dansere ind til de svære koreografiske steder. Især mændene gør det godt. Desværre lever de kvindelige dansere ikke op til deres standard. Jeg blev glædeligt overrasket ide dansescener, hvor store dele af castet danser med. Koreograf Rene Vinter har nemlig på snedigste vis fået alle til at præstere deres bedste. Dansen er for mig en af de vigtigste ting i denne forestilling, og især åbningsscenen var imponerende. Eneste minus med castet var, at det ærgrede mig, at man ikke havde sørget for at de mørkeste i ensemblet var blevet en del af Sharks,
En anden af forestillingens helt store styrker er scenografien. Den store stålkonstruktion bruges elegant til både dansenumre såvel som rekvisit. Det er stærkt og giver gode muligheder for skuespillerne til at agere, som de unge de skal spille. Der svinges og hoppes rundt på elegant vis, så man helt taber pusten.Igen viser åbningsscenen det format af en forestilling, man skal ind at se. Samtidig skal der lyde en stor ros til det yderst velspillende orkester. Det er en fornøjelse at høre den komplicerede, men fantastiske, musik live.
Med flytningen til Aalborg får et helt nyt publikum lov at nyde Bernsteins elegante mesterværk. En stor del af skuespillere og cast spiller til dagligt på Aalborg Teater. Forestillingen har premiere d. 29. august, og spiller til og med 13. 13. oktober. Se mere info på teaterets hjemmeside
www.aalborgteater.dk
Foto: Emilia Therese
Reader Reviews
To post a comment, you must
register and
login.