Desværre kæmper de som resten af holdet med et meget tyndt manuskript, som gennemgående bare er meget intetsigende og ikke rigtig går ind og røre en og når den sidste strofe er sunget, sad jeg lidt tilbage og tænkte hvad ville den mig udover, at man skulle følge sine drømme, men det synes jeg måske er lidt i overkanten at bruge 2 timer og 45 min på. Der hvor musicalen vinder er helt klart på de stærke sangstemmer, som hele holdet der står på scenen besidder, som går rent ind og selv om, at mange af sangene er meget tynde. Jeg vil meget gerne fremhæve specielt en nemlig Sara Gadborg, som har en stemme, der bare kan det hele og jeg synes, at det er meget mærkeligt, at man ikke har set hende i flere hovedroller her i hovedstaden i de store musicals, der bliver lavet, for hun ville kunne bære det.
Som altid går Det Ny Teater all in, når det gælder scenografien og der er heller ikke sparet på noget denne gang, for hvis der er noget Det Ny Teater kan, er det at skabe en total oplevelse, når man går i teateret og lige fra man kommer ind, er man sikker på, at man sidder på en Amerikansk Diner, for det er gennemført ned til mindste detalje og det er en fryd for øjet. De store optrin som hører en musical til, er der heller ikke sparet på og i den rolle er ensemblet ganske fantastiske, der bliver sunget og danset igennem og det ser ud til at være den helt store fest. Lisa Kent står for iscenesættelsen og hun sørger endnu engang for, at alle kommer sikket i havn og ingen falder udenfor.
Selv om at jeg synes, at Waitress var en meget tynd kop te, så havde den små lyspunkter og jeg vil da helt klart sige, at man skal se den, for man er okay underholdt og man skal ikke tænke for meget over den bagefter.
3 ud af 6 stjerner
FOTO: Miklos Szabo
Videos