Review: VIVA LAS VEGAS at Randers Egnsteater

******

Iført glimmer fra top til tå, trådte jeg ind i salen på Randers Egnsteater. Med titlen "Viva Las Vegas" var der lagt op til en aften i Elvis' tegn. Aftenen blev på alle måder berigende og sjov, og glimmeret passede perfekt ind!

Randers Egnsteater har en fast tradition med at skabe en vinterkabaret. Efter forestillinger i huset drager den på turné i lokale forsamlingshuse rundt i Randers omegn. Et af de eneste krav efterhånden synes at være, at Lone Rødbroe medvirker, kan man høre af premieretalen fra teaterets direktør Peter Westphael. Jeg forstår det godt. For Lone Rødbroe er garant for en underholdende aften. Årets forestilling er også en hyldest til det lokale Memphis Mansion, der er en tro kopi af Elvis' bolig Graceland. Ejeren har da også medvirket som ekstern konsulent. Derfor er det med forventninger til en god og sjov aften, jeg ankommer til teateret med.

Kabareten er skrevet af dramatiker Jan Svarrer og instrueret af Joy-Maria Frederiksen. Vi følger den inkarnerede Elvisfan og pladeselskabsdirektør HP. Han plages desværre mere af kreditforeningen end af kunstnere. Han tør dog ikke fortælle sandheden til firmaets to ansatte, Tina og Henning. Teksten har både dybde, skarpe replikker og alvor blandet ind i den ellers humoristiske handling. Det er nøje doseret og velinstrueret af Joy-Maria Frederiksen. Musikken står Thomas Pakula for. Han har lavet de smukke arrangementer, ligesom han indgår som en del af kulissen med sit lille en-mands orkester. Det er imponerende, når han skifter mellem instrumenter eller de kendte Elvissange.

I den ret brune kulisse møder vi de tre skuespillere. Man er ikke i tvivl om, at der her er et pladeselskab, der sidder fast i fortiden. Midt i alt det brune lyser den farverige bogholder, Tina, op. I Lone Rødbroes skikkelse stråler den rapkæftede og frembrusende rejekælling op mellem de to andre. I storblomstret kjole og med høj skinger stemme indtager hun scenen, så publikum kun kan overgive sig. Jeg er vild med hende. Hendes bramfrie humor rammer plet hos mig. På samme måde rammer nørden Henning, spillet af Daniel Bevensee, mig. Han er ulykkeligt forelsket i Tina, men tør med sin forsigtige personlighed ikke sige det til hende. Daniel Bevensee besidder også et komisk talent med sin perfekte timing. Jeg har sympati for Henning helt fra start og hepper på ham hele vejen. I samspillet med Tina finder vi nogle af forestillingens sjoveste scener. HP er spillet af Kim Leprévost. Han spiller overbevisende en lidt slesk pladeselskabsdirektør, men får også undervejs givet ham så meget karakter, at publikum forstår, at han også har følelser.

Skuespillet er til tider yderst karikeret. Det kan ligge på grænsen til at kamme over, og jeg kan da godt tænke, at nogen vil synes, at det er for meget. Jeg synes dog ikke, at det går over grænsen. Jeg synes netop at karikeringen viser de stereotyper og episoder, som vi nok alle kender på en eller anden måde i vores dagligdag. For hvem kender ikke det at sidde med en dårligt komponeret festsang til en middag, eller veninden, der får swipet en del på Tinder, fordi hun føler sig "fyrre, fed og færdig"? Samtidig tænker jeg, at forestillingen passer perfekt i forsamlingshusene, hvor publikum uden tvivl vil gå hjem med et stort smil på læben. Jeg tror, at humoren vil gå rent hjem, ligesom det ofte mindre rum, vil gøre oplevelsen intens. Man rammer med forsamlingshusene ovenikøbet et publikum, der måske ikke normalt vil gå i teateret.

Igennem de 120 minutter præsenteres vi for et væld af Elvis-sange - både kendte og (for mig) mindre kendte. Blandt nogle af aftenens bedste scener var f.eks. Daniel Bevensees lidenskabelig dans med sig selv i "Fever", en mash-up mellem Lone Rødbroe og Daniel Bevensee, ligesom "All Shook Up" udsat for The Cup Song-koreografi og kalypso begejstrede mig. Alle tre skuespillere fortolker sangene, hvor Kim Leprévost er den, der kommer nærmest originalen, hvilket giver mening i forhold til hans karakter. Her er hoftevrik og bakkenbarter

Man skal helt sikkert se "Viva Las Vegas", hvis man ønsker at se en gennemmusikalsk forestilling, hvor man forlader teateret i godt humør og med en smule latterkrampe. Her er en god historie kombineret med masser af vellydende musik. Er du til karikeret humor på den bramfrie måde, vil du være rigtig godt underholdt.

Foto: Søren Pagter

Medvirkende: Lone Rødbroe, Kim Leprevost, Daniel Bevensee
Musiker: Thomas Pakula
Dramatiker: Jan Svarrer
Instruktør: Joy-Maria Frederiksen
Scenograf: Kirsten Brink

To post a comment, you must register and login.