Review: SPOTIFY OG RADIO LUXEMBOURG at Aalborg Teater

******

Hvad sker der, når syv næsten almindelige borgere mødes over musikken? Det kan man netop nu opleve på Aalborg Teater, hvor Borgerscenen i teaterkoncerten "Spotify og Radio Luxembourg" videregiver deres begejstring for musikken, så publikum lader sig rive med. Med stærke musiske kræfter får vi et spændende indblik i musikkens betydning.

Borgerscenen har eksisteret siden 2013 og er almindelige borgere, der medvirker på scenen over et tema, med netop de livserfaringer eller kriterier, der er stillet op for det enkelte stykke. Det kræver ikke teatererfaring - det er faktisk en fordel uden. Af samme årsag har jeg anmeldt stykket ud fra det kriterie og taget i betragtning, at det ikke er professionelle.

Når jeg i min indledning skriver, at det er syv næsten normale borgere mener jeg, at de ikke er helt tilfældigt castet. De er nemlig alle syv på den ene eller den anden måde tilknyttet musikmiljøet i Aalborg. Derfor er det også dygtige kræfter vi møder på scenen. Det er helt klart stykkets force. Vi møder bl.a. 75-årige Lotte, der er en del af det kendte band Lottenburg Singers, Ole på 61, der spiller musical på amatørplan og produceren Viktor på 19 år, der har en filosofisk tilgang til musik. Sådan kunne jeg blive ved ; alle syv har en eller anden spændende tilgang til musik.

Med en forskel på 56 år mellem skuespillerne skal vi præsenteres for musikkens historie. Helt tilbage fra Ole fik en lussing for at "låne" sin brors transistorradio til at høre Radio Luxembourg til Fridas lange opremsning af spillelister på Spotify. En historie om musikkens udvikling igennem tiden. Men er der egentlig den store udvikling? For med de syv vises netop, at musik egentlig ikke er begrænset af alder. Ikke engang den digitale del er aldersbegrænset mellem de syv.

I nedslag fortælles om musikkens udvikling, men endnu vigtigere hører vi om dens betydning for hver enkelt.

Jeg må indrømme, at jeg flere gange blev rørt. Deres historier fangede mig, og deres begejstring for musikken kom langt ud over scenen og smittede mig. Jeg elsker musik, som også for mig har stor betydning, og jeg kan derfor identificere mig med deres betragtninger. Det fik mig til at tænke, mens jeg lyttede. Jeg er ikke i tvivl om, at den autencitet de viste mig, havde jeg ikke fået, hvis det var professionelle skuespillere.

Iscenesætter Rolf Heim har gjort et scoop, da han castede. Han har præsteret at finde syv perler på hver deres måde. Jeg er vild med dem alle. Når Frida Nørgaard synger kunne jeg fortsætte med at lytte hele aftenen. Amanda Haar lægger den interessante vinkel omkring musikterapi på. Sebastian Oscar D. Jensen (med den skønne underspillede humor) indvier mig med interesse i bassens historie, Birgitte Rodes spændende historie fanger mig (og glæder mig over, at jeg betaler for min musik). Ole Sten giver mig lyst til at køre de to timer til Skansespillet for at se ham. Lotte Lottenburger blæser mig omkuld, da hun sætter sig bag trommesættet. Viktor Weng Brøsted er en gammel sjæl i en ung krop, og står for mig som litteraturens Dan Turell. Ja tak for et cast!

Gennem 1.40 minutter bringes vi rundt med deres gode sangstemmer i alt fra Lille fregnede Louise til Metallicas instrumentale bas. Vi får endda en udgave af Britney Spears' "Baby one more time" fortolket af 75-årige Lotte! Musikken står de syv også mere eller mindre selv for. Det passer godt ind i scenografien, som Sisse Jørgensen har lavet. Vi sidder som producerer med udsyn til et indspilningsstudie. Indimellem åbnes låger eller døre, hvor sangere gemmer sig i.

Historien er måske ikke helt kronologisk i tid og gør det en smule rodet. Spørgsmålet er, om det er okay, når det er en teaterkoncert, hvor man netop kan benytte sig af nedslag. Der er indimellem lidt problemer med at huske de næste replikker, men der bakkes op og hjælpes godt af resten af castet. Overgange kunne være en smule skarpere, men ser man på, at det her er amatører, er det småting vi snakker om. Det giver en god uformel stemning.

Da jeg forlader salen er det i godt humør og med et smil på munden. Jeg er blevet overrasket og oveni det går jeg klogere derfra. Klogere på musikkens indvirkning på sindet, men også på den hårde levevej, der desværre er for mange musikere. Jeg har set gode, menneskelige fortællinger fortalt af unikke talenter. Helt sikkert en forestilling man skal gå ind og se.

To post a comment, you must register and login.