Odense Teater tager en stor udfordring op med den norske julekalender, Snefald. Den hjertevarme og skønne historie giver da også julestemning, når du forlader teateret.
Jeg var en af dem, der sad troligt foran fjernsynet i 2017 og så "Snefald". Med en 10-årige i huset havde jeg en god undskyldning. Men jeg må indrømme, at netop denne julekalender vandt mit hjerte med sit magiske univers og særlige stemning, som jeg for hver dag blev suget mere og mere ind i. Derfor var det også med en vis portion spænding, jeg tog i Odense Teater for at se, om de kunne forløse opgaven. Med min nu 12-årige i hånden glædede vi os derfor meget.
Der er lavet en del om i sceneudgaven. Naturligvis, vil jeg næsten sige, da alt ikke kan komme med fra 24 afsnit på tv. Det lykkedes faktisk ret godt. Scenen er sat i en norsk by, hvor forældreløse Selma bor med sin tante, mens hun på sjette år venter på en plejefamilie. Hun drømmer om en at have en slægtning. På magisk vis ender hun i julemandens by, Snefald. I tv-udgaven foregår en stor del af handlingen i et antikvariat, der er skrevet ud til sceneudgaven. På trods af, at jeg netop holdt af denne del, fungerer det alligevel godt, at hele handlingen omkring Ruth og Selmas ven Håkon er trukket hjem i lejligheden. Vi får en mindre relation til disse roller, hvilket er en smule ærgerligt, da de gør noget godt for forestillingen, og deres karakterer kunne bære mere scenetid.
Efter forestillingen sidder jeg med nogle løse ender, der ikke rigtig bliver bundet. Dybest set tror jeg kun, at det er vi voksne, der tænker nærmere over det. Spørgsmål vi stiller og undrer os over. Til gengæld er der små fine hentydninger som bonus til dem, der har set tv-serien.
Desværre er første akt lidt langt med meget tekst, der skal føre os ind i universet. Det hjælper helt sikkert i andet akt, hvor der kommer mere skub på handlingen og spændingen forløses. Jeg havde måske håbet på, at vi havde haft samme lethed og dramatik i første akt. Min 12-årige går også til pause lidt overvældet af de mange replikker. Men bliver så fanget igen i andet akt. Da vi gæster teateret, er en del mindre børn inde og se forestillingen. Odense Teater foreslår selv fra 6 år, hvilket giver god mening. Det er tydeligt, da vi ser den, at de mindre taber fokus, når der er for mange replikker og begynder at tale og forstyrre. Derudover er der mange sange, der desværre ikke alle er ørehængere, og derfor er med til at skabe følelsen af et langt første akt.
Snefald-universet bærer det meste af forestillingen. Lige noget for enhver juleelsker. Her er sne, julemand og nisser. Det kræver en særlig scenografi og originale kostumer, og her har Krogh og Bjørnvad gjort et smukt arbejde. Fine, lette sceneskift bringer os fra byen og lejligheden til Snefald. Store snefnug falder ned fra oven som scenetæppe, og komplementeret af det kølige lys kommer vi i helt rette stemning. Scenen er smukt holdt i blåt og hvidt, så den røde julefarve rigtig står frem. Kostumerne er smukke og betagende. Det er et imponerende samlet billede, scenograferne får skabt.
I hovedrollen som Selma finder vi Lea Baastrup Rønne. Det kræver sit som voksen at spille et barn. Jeg synes, at hun har formået at finde den helt særlige ting, Selma har. Hun har en sårbarhed over sig, som Lea formår at få godt ud til publikum. Hun har sødme og naivitet, og især i de sidste scener bliver jeg grebet om hjertet. Da hun rejser hjem til Ruth, må jeg indrømme, at tårerne trillede en smule.
Anders Gjellerup Koch har rollen som den juleglade julemand, der holder uendelig meget af børn og julefis. Han skaber en god energi på scenen, hvor jeg underholdes. Der er nok mange mindre børn, der vil være fuldt overbevist om, at han er den rigtige julemand.
I lejligheden bor Ruth spillet af Malene Melsen. Hun griber mig allerede fra starten med sit lettere kejtede samspil til Selma. Især de sidste scener, hvor vi kommer længere ind i hende, må jeg overgive mig. Hun giver et anderledes bud på Ruth end i tv-julekalenderen, hvilket er forfriskende og interessant.
Ligeså er jeg begejstret for Håkon spillet af Anton Sager. Hans lettere irriterende udgave af den grænseoverskridende og intelligente dreng er spot on. Han fungerer godt sammen med Malene Melsen, og jeg nyder generelt scenerne i lejligheden.
I Snefald er både Pil, spillet af Magnus Andersen Hald, og Frida, spillet af Anna Bruus Christensen, fyldt med god energi og passer godt med Selma-figuren.
Min favorit er dog alligevel julemandens assistent Winter, spillet af Niels Skovgaard Andersen. Han spiller med en overbevisende energi, der løfter forestillingen. Samtidig er hans scener ofte en smule farlige og uhyggelige, der giver noget spænding.
Generelt er det et godt cast, der i deres småroller tilfører forestillingen en portion julestemning og sødme.
Du skal se "Snefald" for den søde og hjertevarme fortælling. Historien er smuk, og Odense Teater præsenterer den godt, så man forlader teateret i julestemning. Her er storslåede billeder, smukke kostumer og gode skuespilspræstationer. På trods af et lidt langt første akt, går jeg stadig derfra med julestemningen helt i top, og min 12-årige syngende "Flyv som en fugl" hele vejen hjem.
Foto: Odense Teater
Iscenesættelse og koreografi Frede Gulbrandsen og Peter Friis | Komponist Henrik Skram
Scenografi og kostumer Krogh & Bjørnvad | Videodesign Signe Krogh
Lysdesign Simon Holmgreen | Lyddesign Kim Malmose
Repetitør Bent Lundgaard | Oversættelse og dramaturg Christina Wendelboe
Lea Baastrup Rønne Selma, Malene Melsen Ruth, Anders Gjellerup Koch Julius, Niels Skovgaard Andersen Winter, Anton Sager Håkon, Magnus Andersen Hald Pil, Anna Bruus Christensen Frida, Mads Nørby IQ, Louise Davidsen Yndis, Mikkel Bay Mortensen Stål/Kjell Svendsen, Hanne Hedelund Dame fra børneforsorgen/Normann og Githa Lehrmann Lærerinde/Hjerterud.
Nuhan Md. Salah Ad Deen Khazin / Jasmin Hansen Addington: - Kim
Esther Q. Eriksen* / Mille Friis: - Lilli
Klara Q. Eriksen* / Claudia Tran: - Heena
Rumle Dahlslykke Sarbo / Josva Engedal Jacobsen: - Calle
Gustav Laulund Skotte / August Højme Ilskov: - Ishaan
Choco / Bella: Hunden Casper
Videos