"Snefald" er en hjertevarm forestilling, der får julehumøret frem.
"Snefald" er en hjertevarm forestilling, der får julehumøret frem.
Jeg var en af dem, der faldt for den norske julekalender, da den blev sendt på DR for nogle år siden. En sød fortælling om Selma, der ønsker sig en familie, men må nøjes med den kolde ikke-børneekspert Ruth. Sidste år blev forestillingen opsat på Odense Teater, hvor jeg ikke ubetinget var begejstret. Derfor er jeg spændt på, hvad Aalborg Teater kan få ud af den i år.
Scenografi og kostumer har en ikke ubetydelig andel af, at "Snefald" fungerer. Kostumerne bringer os tydeligt længere mod nord. Striktrøjer og fløjlsbukser dominerer i VU - eller "Verden udenfor ", som menneskeverdenen hedder i julemandens land Snefald. Lidt beige og kedeligt, der passer godt ind i de ligeså farveløse kulisser. Rødt og blåt dominerer derimod i Snefald, hvor jeg føler mig hensat til Lapland og nationaldragter. Julemanden er tonet ned, og er ikke den klassiske Coca-Colaudgave. På et tidspunkt får jeg oveni købet en reference til Ebenezer Scrooge fra den klassiske roman "Et juleeventyr" af Charles Dickens. En reference, der i øvrigt giver rigtig god mening spillemæssigt til figuren Winther, der ønsker julen afskaffet.
Scenografien er enkel, men et kæmpe udstyrsstykke kreeret af Signe Krogh og Camilla Bjørnvad. De kæmpestore kulisser kommer ned fra loftet og køres frem og tilbage i et væk. Noget af en bedrift, da vi ofte skifter. Der er hele tiden noget at se på, og kommer aldrig til at kede os. Her er kæmpe smukke iskrystaller og små huse. Med velkoordineret lyssætning, og en lidt kold sal denne dag, er jeg fuldstændig i stemning.
Hvis man har set julekalenderen, kan man også gætte sig til, at det er svært at koge ca. 9 timers tv ned til et knap 2 timer manuskript. Mit største kritikpunkt sidste år i Odense var, at forestillingen var en smule teksttung. Derfor glæder det mig, at man har skåret yderligere ned. Det går ikke ud over handlingen. Til gengæld bliver forestillingen en smule skarpere. Jeg synes stadig, at man skal have en vis alder for at kunne forstå og følge med. Den 4-årige foran mig rykkede rundt i sædet og mistede fokus i de lange tekststykker. Heldigvis var der masser af andet at se på for ham, og Aalborg Teater anbefaler også forestillingen fra 7 år.
Teksten har mere på hjertet end bare magi og julemanden, og det kræver bare lidt mere dialog. Derfor daler tempoet også en smule til tider.
Stykket er i høj grad båret af castet. De fungerer godt sammen, men der er også virkelig gode enkeltpræstationer imellem.
Iscenesætter Mia Lipschitz har valgt nye vinkler på nogle af rollerne, så de ikke er en tro kopi fra tv-udgaven. Det er forfriskende.
Selma, spillet af Line Nørholt, bliver således lidt ældre for mig. Besidder lidt mere teenager-fandenivoldskhed. En interessant vinkel, der passer godt sammen med Ruth, der også er twistet en smule. Ruth, spillet af Kathrine Høj Andersen, rammer mig med hendes misforståede kærlighed. Hun har fra starten min sympati, når hun ikke får lov at vise Selma, at hun er ønsket.
Julius, spillet af Jørgen W. Larsen, er en ikke helt traditionel julemand. Han er tænksom og varm, og især i slutningen vinder han stærkt med en vigtig morale om tilgivelse.
Pil spilles af Sebastian Henry Aagaard-Willams. Han har den barnelig charme, jeg savner en smule ved de andre voksne, der spiller børn. Han formår at spille ned i alder og har oveni en smittende energi og overskud på scenen.
Ferdinand Falsen Hiis er et fund til rollen som Winther. Hans udseende passer perfekt med den kølige attitude, rollen skal have. Samtidig nuancerer han skiftet fra ond til god med fin indlevelse.
Endelig vil jeg gerne fremhæve børnene. Det er ofte for mig et enten-eller, når man har børn med i en forestilling. I "Snefald" synes jeg, at det lykkedes at få dem godt ind i stykket uden de stikker ud.
"Snefald" er en forestilling med meget på hjertet. Der er et omdrejningspunkt om, at familier kan se ud på mange måder. Noget der er helt oppe i tiden. Således får vi også homoseksualitet serveret på en helt naturlig måde udover de andre konstellationer. Derudover er der et tema om at være anderledes, og at det er helt okay.
Tilgivelse og næstekærlighed hører så fint julen til. Tilsat lidt magi og sne, så får publikum rigtig meget ud af forestillingen. Julen er helt sikkert startet godt på Aalborg Teater! "Snefald" er en sød og fin historie, der vil smelte selv det koldeste vinter(Winther-)hjerte.
Foto: Allan Toft
Dramatiseret til scenen
Hilde Hagerup og Hanne Hagerup
Bearbejdelse
Synne Teksum og Marianne Sævig
Instruktør
Mia Lipschitz
Scenografi og kostumer
Krogh & Bjørnvad
Koreograf
Esa Alanne
Videodesign
Signe Krogh
Oversættelse
Christina Wendelboe
Komponist
Henrik Skram
Kapelmester
Niels Søren Hansen
Stemmecoach
Erik Storm Lorentsen
Lysdesign
Mia Willett
Lyddesign
Aske Bergenhammer Hoeg
Instruktørassistent
Katrine Matzen
Medvirkende børn
Birk Asbjørn Vesterlund, India Gade, Sander Konradsen, Emma Katrine Zeilau Thorsted, Nanna Kristence Chræmmer Mortensen, Sima Ugianskyte, Michelle S. Kath, Astrid Blandow Bratholt, Julius Randorf Jørgensen og Oskar Duvier Mehlbye
Medvirkende hund
Frankie
Baseret på NRKs julekalender Snøfall, produceret af NRK Super med manuskript af Klaus Hagerup, Hilde Hagerup, Hanne Hagerup og Synne Teksum. TV-instruktion af Synne Teksum. Musik af Henrik Skram. Dette er et officielt licensprodukt baseret på NRK's julekalender SNØFALL, produceret af NRK
Videos