******
Så kan december bare komme an! Hvis ikke de små juleklokker var begyndt at ringe for det indre øre, skal jeg love for, at de gjorde det, da jeg gik ud af Odense Teater efter to en halv time i selskab med "Nissebanden i julemandens land". Her er nisser, sne og magi i mundrette bidder, så vi som publikum bliver forkælet.
Da jeg var barn var Nissebanden en del af min jul. Jeg sad trofast foran fjernsynet i december måned. Når DR havde valgt en anden julekalender, var Nissebanden alligevel med, når jeg hver dag sang julesange i vilden sky. Da "Nissebanden på Grønland" blev vist var jeg 11 år. Nu er jeg selv mor til en 11-årige datter, der naturligvis også bliver opdraget med den kære nisseflok. Derfor gjorde vi turen til en familietur - fyldt med spænding og høje forventninger. Det er farligt at gå ind og se et stykke med høje forventninger. Ligesom det kan være farligt at spille et stykke med så kendte figurer, hvor det meste af Danmarks befolkning har en klar erindring til, hvordan karakterne er.
"Nissebanden i julemandens land" er lavet i en fortolkning af julekalenderen på Grønland. Man har altså taget en stor del af denne handling, men også taget sig friheden til at lave om på den ligesom nye sange er tilføjet. Det fungerer rigtig godt. Stykket får en rigtig fin rød tråd, hvor vi bliver fastholdt. Enkelte scener er en smule lange med konsekvensen, at de mindste i salen begynder at gå rundt og snakke. Dialogen fungerer ellers rigtig godt, og man taler ikke ned til børnene. Tværtimod har man indlagt en masse god humor, der til tider også er henvendt til forældrene i den originale Nissebanden-ånd. Det spil vi kender fra tv formår de at overføre til scenen.
Odense Teater har hyret den "helt rigtige" Lunte, Flemming Jensen, til at instruere og skrive forestillingen. Han har gjort et rigtig godt stykke arbejde. Udover at have lavet en grundig instruktion af skuespillerne, har han også gjort et scoop i sin casting. Rollerne er spot on. jeg kan ikke lade være med, at sidde og lave en smule sammenligning med skuespillerne fra tv. Jeg nåede frem til konklusionen, at de gjorde det ligeså godt, men at de gjorde det på deres helt egne måder. Vi møder f.eks. en lidt yngre og mere kejtet Lunte, en mere bestemt Gemüse og en lidt mere fjollet Skipper. Puk shiner i sin rolle med sin overbevisende barnlige naivitet, tempo og smukke sangstemme. Jeg elskede Hr. Mortensen, der i stykket gav mig en dybere forståelse af hans person. Ham var jeg nemlig ikke så vild med som barn. At han så også både ligner og lyder som er kun et plus. Det er utroligt, at man har kunnet finde en, der i den grad minder om den tidligere.
Det gennemsyre forestillingen helt ud på tilskuerpladserne, at man har løftet det her i fællesskab. Generelt er der over hele linjen godt skuespil. Selv børneflokken gør et rigtig godt stykke arbejde uden at blive overspillede, men giver til gengæld det sidste strejf at juleånd.
Scenografien er enkel. Den kommer nemt ind og ud, uden vi som publikum bemærker det. Det betyder også for mig, at jeg ikke skal forholde mig til scenografien, men istedet kan koncentrere mig om skuespillet - som der netop skal være fokus på. Gennem scenografi og rekvisitter får vi også et godt tidsblik på "gamle dage".
Der er skrevet nye sange til stykket. Disse er komponeret af samme komponist som til tv-kalenderen. Han har derfor et indgående kendskab til de gamle sange. De har desværre ikke helt den samme velklang. Til gengæld synger jeg stille med, når de smukke, gamle sange synges. Som en sjov gimmick afbrydes sangene ofte. En god måde vi lige fik små bidder af sangene.
"Nissebanden i julemandens land" er en familieforestilling. Der var en del små børn inde, og de havde svært ved at blive fastholdt, men gik istedet rundt eller snakkede. Min datter på 11 havde en rigtig god alder, hvor hun både kunne følge med i handlingen såvel som at sidde stille under hele forestillingen. Den er dog også velegnet for både mindre og større børn - og ikke mindst deres forældre.
Da jeg forlod Odense Teater var det med et stort smil på læben. Jeg havde i den grad hygget mig. Jeg blev taget tilbage til min barndom samtidig med, at jeg blev rigtig godt underholdt. Nu er jeg klar til at skyde december i gang for alvor, og den vil inkludere et besøg på Odense Teater og et gensyn med Nissebanden!
Videos