Review: MUREN at Randers Egnsteater

"Muren" er stadig højaktuel i dag

5 ud af 6 stjerner

Da jeg forlod salen på Randers Egnsteater, var det med en følelse af, at godt nok foregår "Muren" fra 1961 til 1989, men er mere aktuel end nogensinde. "Muren" byder på et væld af følelser for hele familien.

"Muren" er en forestilling for de større børn med deres forældre. Aldersgrænsen siger 9 år, og jeg tog derfor min 11-årige datter med ind og se forestillingen. "Muren" handler om, hvad der sker, når man deler en by i to. For hvad sker der, når far ender i Vestberlin, mens mor og lille Heinrich er hjemme i Østberlin. I løbet af en enkelt nat var dette en ny virkelighed for borgerne i Berlin. I forestillingen får vi derfor ikke kun fortællingen om murens tilblivelse, men i særdeleshed også en fortælling om savn, kamp og svigt.

Scenograf Laura Rasmussen har lavet en enkel, men effektiv kulisse bestående af tre reoler. Reoler, der kan køres rundt i scenerummet alt efter, hvor man ønsker at vise, at scenen foregår. Reolerne er derfor alt fra Berlinmuren til kontor hos "skrankepaverne", hvor man udnytter de mange skabe til fulde (og i øvrigt er en yderst underholdende scene). Det fungerer utrolig godt, og man er aldrig i tvivl om, hvor scenen udspiller sig.

I de tre hovedroller finder vi Lisbeth Knopper, Erik Viinberg og David Elnebo. Jeg har været heldig at opleve de to første flere gange. Jeg skriver heldig, fordi jeg synes, at de tilfører skuespillet noget godt hver gang. Lisbeth Knopper er utrolig komisk, men kan også være modpolen, som hun også får lov at vise i denne forestilling. Det fungerer godt, hvad enten hun skal være lille Anna, der slår med skovle eller Mor, der er bange og frustreret. Erik Viinberg er ligeledes god i sin rolle som faren, der må så grueligt meget igennem for at komme hjem til sin familie. Samtidig evner han at spille skræmmende og autoritær som Stasi-politi. Ny dreng i klassen, for mig, er David Elnebo. Han tilfører gruppen en ungdommelighed og dynamik, som gav den sidste gnist til stykket. Han er dygtig i sin mimik, og mestrer som de to andre følelsesregistret godt.

Umiddelbart kan man tage forestillingen som en fortælling om en mur. Der er dog mange flere lag, hvis man tænker efter. For en mur kan også være en mur i en familie, som vi ser her i forestillingen. En dreng, som altid håber og ender med at tro, at faren har lavet et svigt. Stærkest er derfor også sidste scene, hvor faren genforenes med Heinrich.

Jeg havde som sagt min 11-årige datter med ind og se den. Hun kom glad ud fra salen og fortalte, at det havde været en god en af slagsen. Adspurgt havde hun fanget de vigtigste ting i forestillingen, og samtidig gav det anledning til at snakke om, hvordan vi i dag stadig bygger mure. Når man er 11 år og lige har set forestillingen, er det fuldstændig ubegribeligt at tænke på, at Donald Trump vil bygge en mur til Mexico. Det behøver man nu ikke være 11 år for at tænke! Dagen efter tænker hun stadig. I vores familie arbejder hendes far om aftenen og i weekenderne i en anden by, og hun kunne straks se, at det kunne have været vores historie, hvilket skræmte hende en del.

Forestillingen er tankevækkende til det unge publikum med deres forældre. Det giver et godt indblik i vores verdenshistorie, mens vi samtidig får en gribende familiehistorie fortalt. Her er både plads til grin, men også til at gyse lidt, når en mand f.eks. skydes. Jeg har altid nydt at se børneteater på Randers Egnsteater. Jeg synes, at man dels tager børn seriøst og ikke taler ned til dem. Dels kan de noget med at lave minimalistisk scenografi, som er meget effektfuldt.

Min datter har fået lov at give denne forestilling stjerner. Hun giver den 5 ud af 6 med begrundelsen, at der manglede "lidt mere scene". Her er mor og datter altså ikke enige. Jeg kan kun på det varmeste anbefale at se "Muren".

Foto: Martin Gundersen

To post a comment, you must register and login.