Review: LYDEN AF DE SKULDRE VI STÅR PÅ at Aarhus Teater

******

Den Reumertvindende forestilling "Lyden af de skuldre vi står på" er tilbage. Den Reumert-vindende forestilling spillede i Aarhus Teaters smukke gamle sal tilbage i 2017 første gang. Med elektronisk lyd, fuldendt scenografi og lysdesign og dygtige skuespillere forføres publikum i et smukt sanseunivers med den danske sangskat i højsæde.

Med Simon Kvamm ved roret bør det blive en succes, tænker jeg, inden jeg går ind i teateret. Jeg så ikke forestillingen i første omgang, og glæder mig derfor meget. Især de mange fine anmeldelser og ikke mindst de to Reumerter forestillingen vandt trækker. Simon Kvamm er for mig nyskabende, og det virker som om, at alt, hvad han rører ved, bliver til guld. Ikke alle hans projekter er gået lige rent hjem hos mig, men det er jo en smagssag. Hans talent kan der ikke sås tvivl om. Musikken er lavet i samarbejde med Marie Højlund, der hver aften spiller live i salen fra logen sammen med Esben Inglev. Simon Kvamm har stået for den elektroniske del, som Marie Højlund har bygget videre på i et samarbejde med Anders Boel og Esben Inglev.

"Lyden af de skuldre vi står på" er bygget op som en teaterkoncert. Det vil sige, at vi ikke har nogen egentlig handling, men præsenteres for sange i billeder. Som nedslag og fragmenter kommer vi rundt i tid og sted og endda i årstider. Det er her forestillingens styrke ligger. Den er utrolig smuk. Lysdesignet har Mathias Hersland står for, mens Christian Albrechtsen har stået for kostumer og scenografi. En fuldendt ferm duo, der tilsammen giver en sansebombning af farver, der komplementerer musikken på smukkeste vis. Det hele elegant komponeret og iscenesat af Nicolei Faber. Det er interessant at blive taget rundt i billederne, og selv digte videre i hovedet, mens man lukker øjnene og lader sig føre med.

Musikken er et remix af den gamle danske sangskat. Man har taget gamle salmer, folkeviser og sange, der er gået gennem generationer under kærlig behandling. Her får de nyt liv og nye betydninger, når de sættes ind i nye kontekster og billeder. Min mor sang f.eks. "Solen er så rød mor" for mig, da jeg var barn, ligesom jeg har sunget den for min datter. Den er også repræsenteret i forestillingen i en helt ny fortolkning. Jeg havde netop min datter med i teateret, da jeg så forestillingen. Et aspekt der fik mig til at tænke i nye baner. Min datter kendte nemlig langt de fleste sange, hvilket nok ikke er helt normalt, når man er 12 år gammel. Men det fik mig til at tænke: Hvad nu, hvis vi tog de nye fortolkninger, sendte dem ud til folkeskolerne og lod dem inddrage i undervisningen? For står vores sangskat til at uddø? Eller kan vi få den formidlet videre til næste generation? Jeg er ret sikker på, at der er sange i den nye fortolkning, der vil gå rent hjem. Ligesom enkelte af dem, ville kunne ryge direkte ind på radiokanal. Det er da en yderst interessant tanke. Et nummer som "Drømte mig en drøm i nat" gav mig lysten til at hoppe op af sædet og danse med. Måske kan vi med denne forestilling få sendt sangskatten videre?
Modsat er jeg også lidt i vildrede. For jeg holder egentlig meget af mange af originalerne. Nogle numre bliver for elektroniske og fortolkede til, at jeg kan kende originalen. Ligesom jeg ville ønske, at der var benyttet mindre autotune, og vi blot havde hørt de rene stemmer. Jeg er naturligvis helt med på præmissen, og lader disse betragtninger stå for min egen regning og smag.

Forestillingen spilles af syv skuespillere, hvoraf en del af dem kommer fra Aarhus Teaters faste ensemble. De er bakket smukt op af det velsyngende kor, der hører til på teateret. De giver sangene en ekstra dimension, og det giver en gennemført helhed. Ligeledes har man alliereret sig med den velsyngende operasopran Lisbeth Balslev, der tilfører noget interessant til forestillingen. Hvad der indimellem mangler i stemmerne, er der til gengæld at finde i skuespillet. Anders Baggesen bjergtager mig f.eks. i "Her vil ties, her vil bies" Ligesom Marie Marschner både synger og spiller med indlevelse. Mark Linn står stærkt i sine præstationer, hvor han især i "Tunge mørke natteskyer" får lov at brillere. Generelt er der gode velspillende og -syngende præstationer af alle syv, der med hver deres bidrager til en god oplevelse.

Forestillingen skal ses for de smukke billeder, der skabes sammen med musikken. Den skal ses for at sætte sangskatten i en ny kontekst, hvor vi beriges på en ny måde. Udover at være en smuk oplevelse, er den også dragende, intens, dramatisk og ikke mindst humoristisk. Vi kommer gennem alle følelser, i det sansebombardement det er. Her er sne, hyben, fester, snebolde og astronauter i et stort samsurium, som det er umuligt ikke at blive henført af.

Billede: Emilia Therese

Remixet af Simon Kvamm / musik arrangeret af Marie Højlund & Anders Boll / iscenesættelse Nicolei Faber / scenografi og kostumedesign Christian Albrechtsen / lysdesign Mathias Hersland / lyddesign Lars Gaarde / koreografi Marluze da Cruz / koreografisk konsulent samt ansvarlig for genopsætning Rebekka Lund / medvirkende Mark Linn, Marie Marschner, Nanna Bøttcher, Anders Baggesen, Marluze da Cruz, Lisbeth Balslev, Mikkel Hilgart, Arian Kashef, Aarhus Teaters kor / musikere Marie Højlund, Esben Inglev

To post a comment, you must register and login.