Review: KONG ARTHUR at Det Kongelige Teater

******

Magi, kærlighed og riddere er hovedingredienserne i den kagebuffet Det Kongelige Teater serverer på Moesgaard med udendørsspillet "Kong Arthur". Her er ikke sparet på noget, når publikum bliver budt indenfor i et rent sanseorgie.

Der er noget særligt over udendørsspil. Det kan noget helt specielt, og jeg er stor fan af det. Med Moesgaard som kulisse, bliver oplevelsen ikke mindre. Moesgaard er et utrolig smukt sted, og jeg elsker den særlige udformning af museet, der nærmest er bygget ind i naturen. For to år siden var det "Røde Orm", der gennem en god periode begejstrede både store som små. I år er det så en konge, der skal tryllebinde. Moesgaard er den perfekte kulisse. Til forskel fra sidste gang, benytter man ikke museet som scene denne gang. En detalje jeg var helt vild med sidste gang. Den nye placering fungerer dog også godt, og hele området er oplagt at komme til lidt tidligere med sin madkurv.

Det Kongelige Teater har det med at gå "all-in", når de laver udendørsspil, ligesom stykkerne til tider også bliver en smule outreret og kuriøst. Kong Arthur er, for mig, endnu en af slagsen. Der er blevet skruet op for effekter og ambitionerne. Historien om Kong Arthur er rigtig vellykket. Jeg er grebet og fastholdt af teksten, der både er sjov, spændende og i et flydende sprog, hvor alle kan følge med. Det er tydeligt, at dramatiker Jokum Rohde har hentet inspiration i mange forskellige dele af kulturen. Alt fra Shakespeare til Harry Potter og endda X-Men præsenteres vi for. Western går igen i både scener såvel som musikerne, der er klædt cowboystyle. Iscenesætter Heinrich Christensen har skullet udføre de mange visioner, og det lykkedes, ifølge mig, det meste af vejen.

Jeg er begejstret for det simple og magiske univers Heinrich Christensen skaber. Simpelt trylleri bliver storslående, galopperende heste tager pusten fra mig, og især i de sidste kampscener, hvor pyroteknik og slowmotion går op i en højere enhed, er det bjergtagende. Kombineret med smuk lyssætning, overdådige kostumer og lækker livemusik, er det visuelt en utrolig smuk forestilling.

Forestillingen bæres af stærke skuespilkræfter. Forrest som mastodont er Jacob Lohmann. Han har den pondus og karisma, der kræves af en konge, og han spiller rollen med bravour, uanset om han er tosset eller kæmper mod fjenderne.

Han komplementers af Signe Mannov som hans dronning, Guinnevere. Især hendes rolle bærer tydeligt præg af Jokum Rohdes inspiration af "superhelte". Hun er bad-ass Pippi og ingen mand kan måle sig med hende. Det er dejligt befriende, og hendes fine petit statur passer godt med Jacob Lohmanns maskulinitet.

Merlin spilles af Klaus T. Søndergaard. Han er sjov, charmerende og det er en fornøjelse, når han går på scenen. Her kommer også de fleste grin.

Charlotte Fich er dragende som søsteren Morgana. Hun spiller fremragende, og hendes scener er intense. Det skyldes også de seks furier, der konstant flankerer hende. Det er godt koreograferet, og giver Morgana en ekstra dimension.

Denne aften glædes jeg også over Youssef W. Hvidfeldt. Han leverer sammen med Jacob Lohmann en af aftenens mest interessante scener, hvor jeg gribes lidt ekstra. Han spiller rollen som kejtet teenager overbevisende, og jeg tror stadig på ham, da han forandres.

Generelt er niveauet højt blandt de professionelle skuespillere. Stykket ville dog ikke være meget uden de mange frivillige. Jeg taber pusten lidt, når Søens dame kommer med sit følge, ligesom de store scener, hvor alle er på, giver stemning og liv. Det giver et imponerende helhedsindtryk med så mange på scenen. Desværre er der lydproblemer på aftenen. Den udendørs lyd er ellers virkelig god på trods af lidt ekko, man lige skal vænne sig til.

"Kong Arthur" er en utrolig flot visuel oplevelse. Især når mørket falder på, og scenen indhylles i rødt eller blåt lys viser Det Kongelige Teater format. Publikum får virkelig noget for pengene. Lys, lyd, fyrværkeri, amerikansk fodbold- kostumer, isbjørn, gøgl og... Ja, det synes næsten som om, at der ikke er nogen ende på gimmicks. Det er her, jeg bliver lidt ærgerlig. Det føles som en lagkage, hvor bunden er en saftig, blødende, lækker chokoladekage, hvor man så fylder lag på lag på lag på. Uanset hvor udsøgt hver lag smager, kunne jeg have nøjes med bunden. Jeg synes, at der er skabt så fin og spændende en historie, der spillet af dygtige skuespillere, ville stå stærkere "ren". Jeg forvirres i stilen. Motorcrosser blandes med heste, Spiderman-maske med Elton John-briller og andet i lignende stil bringer mig ud af det middelalderlige univers. Jeg sidder bagefter og tænker, om jeg skal se det som et show i stedet? For så passer det fint ind. Jeg tænker også, at de være en succes hos de mindre børn, der sagtens kan tages med til Moesgaard.

"Kong Arthur" er en rigtig fin oplevelse. Det er god underholdning for hele familien og en oplagt sommerudflugt med madkurven. Her er spændende historie med dygtige skuespillere på en af Danmarks smukkeste scener.

CAST

Kong Arthur: Jacob Lohmann

Dronning Guinnevere: Signe Mannov

Morgana Le Fey: Charlotte Fich

Lancelot Du Lake: Martin Bo Lindsten

Merlin: Klaus Søndergaard

Mordred: Youssef Wayne Hvidtfeldt

Ridder Gawain: Søren Poppel

Søens Dame: Xenia Lach-Nielsen (denne anmeldelse set med Kaja Kamuk i rollen)

Svigerfar Leo: Peter Gilsfort

KUNSTNERISK HOLD

Instruktør: Heinrich Christensen

Dramatiker: Jokum Rohde

Scenograf: Palle Steen Christensen

Kostumedesign: Ida Marie Ellekilde

Lysdesigner: Ulrik Gad

Lyddesign: Jonas Vest

Komponist og kapelmester: Kenneth Thordal

Koreografi: Ida Frost

Stuntkoordinator: Kristoffer Jørgensen

Foto: Miklos Szabo

To post a comment, you must register and login.