Review: HELLIGTREKONGERSAFTEN at Odense Teater

******

Med "Helligtrekongersaften" tager Odense Teater på smukkeste vis udfordringen op med en rigtig forviklingskomedieklassiker. Med nykomponeret musik af kunstneren Bisse bliver den gamle Shakespeare-forestilling opdateret til en ny vellykket fortolkning.

Jeg har altid syntes, at det var vigtigt med klassikere. Det er vigtigt at se fortidens spor af skuespil og tekster, og ikke mindst bringe dem videre til nye generationer. Derfor glædede jeg mig, da jeg besøgte Odense Teater, der netop nu spiller "Helligtrekongersaften". Det skulle da også vise sig at blive en aften, hvor underholdningen var i højsædet. Udenfor teateret er der et leben, som jeg sjældent oplever. Unge mennesker står med deres mobiler og billetter, mens der råbes og klaskes hænder. Det er tydeligt, at aftenens publikum kommer til at bestå af hovedsageligt unge mennesker. På en gang en glæde, når den nye generation skal se Shakespeare, men med en samtidig frygt for larm i teatersalen. Herfra skal lyde ros til de unge mennesker, der sad omkring mig. Der var fuldstændig ro under hele forestillingen. Forestillingen er da også yderst velegnet til det unge publikum. På trods af en tekst, der til tider ikke er ligetil, gør tydeligt skuespil og komikken det til en god oplevelse for dem også. Mens de unge mennesker fyldte en stor del af salen, fyldtes resten af det ældre publikum, der var rigtig godt underholdt.

Shakespeares sjove og dramatiske komedie er eviggyldig selv i dag. I Odense Teaters opsætning bliver den nem at tilgå. Sproget er tro mod datiden på trods af en nylig opdatering, og man skal derfor have ørerne med sig. Alt bliver dog understreget af godt skuespil, der gør teksten lettere at forstå. Det gør ikke så meget, om man ikke lige hører en replik eller to, for man kan stadig være med blot ved at se på scenen og skuespillerne. Efter en lidt lang intro kommer komikken i den grad i højsæde, og det trappes mere og mere op i en fast spændingskurve. Især i andet akt kommer lattermusklerne på overarbejde.

En af stykkets helt store forcer er scenen. Allerede da jeg kommer ind i salen er jeg grebet af de mere end menneskehøje bogstaver, der fylder overalt på scenen. De udgør den egentlige kulisse og med hjælp af drejescenen, kommer vi rundt i de forskellige tableauer. De benyttes som rekvisitter, hvilket fungerer rigtig godt. De kan lyse og bruges blandt andet til at illustrere tordenvejr. Jeg er vild med det! Den enkle scene og den smukke lyssætning gør det til en ualmindelig smuk forestilling. Først til sidst bliver drejesecenen vendt rigtigt, at vi kan se, hvad bogstaverne skal danne. Den moderne kulisse giver et løft i retningen af at give forestillingen et mere moderne touch. Alt komplimenteres af de smukkeste kostumer, hvor Franciska Zahle har stået for både disse samt scenografi.

Et af hovedelementerne i forestillingen er den kærlighedsforvikling, der ligger i at hovedrollen Viola har klædt sig ud som en ung mand. Elementet omkring kønsidentiteter har iscenesætter Jens August Wille derfor taget et skridt videre ved at placere mænd i kvinderoller og omvendt. Det gik f.eks. først op for min ledsager i pausen, at rollen som Hr. Andreas Blegnæb blev spillet af en kvinde. Det fungerer, og jeg køber præmissen, fordi det er så gennemført.

Det er et stærkt cast i de forskellige roller. Enkelte stod dog ekstra ud for mig, ligesom andre trak stykket en smule ned. Især var jeg begejstret for Malene Melsen som Blegnæb, Peder Dahlgaard som Hikke og Isa Marie Henningsen som Maria. De havde flere scener sammen, hvor komikken i den grad blev løftet. Aftenens helt store stjerne blev dog for mig Bisse (Thorbjørn Radisch Bredkjær). Med et autentisk og intenst nærvær nåede han langt ud over scenekanten. Han er ikke skuespiller som de Andre På scenen, men måske er det netop det, der greb mig? Især når han synger, rammer han helt ind i hjertet. Som en anden storyteller giver han forestillingen et ekstra lag med sine velklingende og tekstsmukke sange, der følges godt op af hans rolle Festes mange rammende filosofiske betragtninger. Det er et modigt valg at vælge en ikke uddannet skuespiller til forestillingen. Bisse har dog erfaring med iscenesættelse fra sin egen karriere, hvor han oveni købet selv leger med kostumer og flydende kønsidentiteter, hvilket går helt i tråd med Jens August Willes vision. Det er godt set og tænkt. Musikken har han i øvrigt komponeret i samarbejde med Adi Zukanovic. Musikken bakkes op på scenen af de to dygtige musikere Ying-Hsueh Chen og Malthe Bech.

Du skal se "Helligtrekongersaften" for den fantastiske nyfortolkede klassiker, den er. Odense Teater har formået at lave en klassiker, der giver virkelig god underholdning for flere generationer. Med nykomponeret musik og masser af sjove forviklinger er den skåret præcis, som en klassiker skal skæres.

Billede: Emilia Therese

Iscenesættelse Jens August Wille Scenografi og kostumedesign Franciska Zahle Komponist Adi Zukanovic Sangskriver Thorbjørn Radisch Bredkjær Koreografi Sofie Christiansen | Lysdesign Jonas Bøgh | Lyddesign Kim Malmose Musikere Ying-Hsueh Chen og Malthe Bech Oversættelse Niels Brunse Dramaturg Mathias Rosenkrands Bech

Medvirkende

Peder Dahlgaard: Hr. Tobias Hikke, Anna Bruus Christensen: Viola, Natalí Vallespir Sand: Olivia, Benjamin Kitter: Orsino, Magnus Andersen Hald: Sebastian/Soldat, Malene Melsen: Hr. Andreas Blegnæb, Isa Marie Henningsen: Maria, Anton Sager: Fabiana/Soldaten Curio, Thorbjørn Radisch Bredkjær: Feste, Niels Skovgaard Andersen: Valentin/Kaptajnen/Præst/Tjener hos Olivia/Soldat, Lars Simonsen: Malvolio og Peter Høgsbro: Antonio/Merkur.

To post a comment, you must register and login.