Hvilken barnlig sjæl har ikke lyst til at føle sig som en tegneserieprinsesse eller helt? Det tætteste man når denne følelse, hvis man ikke skal tage turen i Disney World, må være isskøjteshowet "Disney On Ice", som i denne uge gæstede Danmark. En rullende pengemaskine, der begejstrer barnlige sjæle i alle aldre og flår forældrenes pengepung.
Jeg har haft fornøjelsen af at se flere Disney-producerede shows. Det, der hver gang slår mig er, at det er et show, hvor der ikke er sparet på noget, og alle derfor går derfra en stor oplevelse rigere. "Disney On Ice" er ingen undtagelse. Når man forlader showet, er det med følelsen af, at Disney har sat gang i alle tænkelige effekter og maskiner, for at skabe et godt minde.
Da jeg ankommer til Arena Fyn er der ikke tvivl om, hvad showet går ud på. Parkeringspladsen og forhallen summer af små, bedårende lyseblå Elsa-prinsesser, der hiver mor og far i skørterne, for at købe endnu en dukke med hjem. Jeg har set showet før. For to år siden i Herning med min dengang 9-årige datter. Hun er også med i dag og har, trods sin alder, glædet sig. For 11 år er måske lige i den høje ende til showet. Det viser sig da også bagefter, at denne gang for hende, skulle sætte fokus på noget helt andet - og mere interessant end at møde en Disneyprinsesse.
Jeg glæder mig over, at jeg denne gang kan komme ind i forhallen uden at blive rippet. Jeg har netop i carporten set den plastikkop, vi købte til sidste show med en enkelt kugle slushice til 120 kr. Jo jo, jeg kan skam også denne gang give det samme. Min datter forsøger da også, om vi ikke skal købe popcorn. Lige indtil hun ser prisskiltet, og selv udbryder, at det vil vi altså ikke betale. Over 100 kr. for en gennemsigtig plasticpose med disneyfigurer og pre-poppede popcorn. Showet er helt sikkert bygget op på salg af søde sager og merchandise, og jeg har til dato ikke set så mange merchandiseboder til et show. Selv i pausen bliver der stillet en bod op ved isen.
Arena Fyn er et rigtig godt sted at se det fortryllende isshow. Her er nemlig ikke plads til så mange, og det giver derfor alle en mulighed for at se. Selv de mindste på stolerækkerne op af tribunerne kan se over den høje mand foran. Det er nemt at blive begejstreret fra første øjekast på isen. For enden tårner nemlig et smukt, stort rødt gardin med en stor ramme omkring - præcis som i de gamle teatersale.
Showet starter og med entré fra Mickey, Minnie, Anders og Fedtmule er vi i gang. Alle stemmer er på dansk. I de store scener fra tegnefilmene vi alle kender, har man brugt sang og tale fra filmene. Det er genkendeligt og virker derfor perfekt. Vi guides igennem af de fire kendte figurer, der på skattejagt finder en fin billedbog, der med nedslag bringer os igennem en række af Disneys største succeser. Vi kommer f.eks. ud på savannen med "En verden af liv" og Løvernes Konge. Vi oplever Snehvides død, der i øvrigt var showets absolut smukkeste skøjtedanser. Vi griner med den sjove Genie fra Aladdin, Vi danser med Woody og Buzz Lightyear og er med på jagt efter Dorys forældre.
Der er ikke sparet på dramatiske scener, og jeg tænker et par gange på, om de mindste ville blive kede af det, da vi f.eks. oplever Snehvide ligge død i kisten, eller da Mufasa dør. Tilsyneladende sker det ikke, og de mindste sluger showet med lige dele begejstring og beundring. Ved siden af mig sidder en lille pige på 4-5 år. Tydeligt indfanget af universet. Hun klapper spontant ved store spring ligesom hun synger i vilden sky, når Elsa krænger sin sjæl ud i "Lad det ske". Der er ingen tvivl om, at hun havde en fantastisk oplevelse.
Showet er et langt koreografinummer. Det fungerer godt. Kostumerne er fortryllende, og der er gået op i detaljerne, som f.eks. kløer på skøjterne på løverne, eller soldaterskøjter til plastikfigurerne i "Toystory". Vi er simpelthen inde i en tegnefilm - what's not to like!? Vi får fyrværkeri, når Elsa kaster med is, og det sner naturligvis i Arendal. Prinsessernes kjole er smukke og paliettebesatte, og skørterne flagrer perfekt, som de suser hen over isen. Tænk hvis vi opførte Melodi Grand Prix på denne måde. Så var der ikke længere brug for vindmaskiner (en af mine favorit kunstskøjteløbere, Evgeni Plushenko, var faktisk med til at vinde det Europæiske Melodi grand Prix i 2008 med netop dette scenarie). Der er (næsten) ikke noget at udsætte på showet.
Næsten - for med en dansemæssig baggrund blev jeg desværre ærgerlig over at se, at danserne denne gang ikke gav sig fuldt ud. Bevægelser blev ikke gennemførte, linjer var ikke lige og tingene blev ikke udført synkront. Dette gudskelov primært ved ensembledanserne, men enkelte af de store hovednumre, blev derfor også præget af fejl, hvor man ikke kunne gennemføre spring. Gudskelov vil det for de fleste ikke kunne ses f.eks. min datter, som kommenterer at de dansede meget smukt på isen. Hun har da også ret. Det er ualmindeligt smukt, når de folder sig ud og laver piruetter, loops og andre teknisk svære ting, der får alle i salen til at holde vejret for en stund. Det er også en smagssag, om man kan lide, at alle karakterer mimer. Lyd og mimen passer tydeligt ikke sammen. Jeg forstår godt bevæggrunden for, at man gør det. De mindste vil uden tvivl være overbevist, mens vi voksne sidder lidt grinende og hovedrystende tilbage.
"Disney On Ice" er bestemt et show, der skal ses. De mindste skal se det for den magi, det er at møde Anna og Elsa eller de andre figurer fra Disney-universet. De lidt større børn vil kunne glæde sig over at se et rigtig godt isshow. Min datter var tydeligt imponeret over deres isdans, og da vi ikke har andet der ligner i Danmark, er det oplagt at benytte muligheden. Showet er spektakulært, og en rigtig god oplevelse for hele familien.
Videos