Review: DEN UENDELIGE HISTORIE at Aarhus Teater

******

Med "Den uendelig historie" får Aarhus Teater vist, hvad deres nye scene også kan bruges til. I knap to timer bliver vi taget med ind i eventyrets fantastiske verden, hvor vi glemmer alt om tid og sted.

Da første akt slutter, går det op for mig, at det er første gang vi klapper. Normalt noget der gøres masser af gennem en forestilling. Men publikum har været så fanget, at de simpelthen har glemt det. Det er noget af et eventyr, vi er på, i gennem de knap to timer forestillingen varer. Vi tages med ind i en eventyrlig verden med fantasidyr og sågar en flyvende drage.

Da jeg var omkring 9 år fik jeg i fødselsdagsgave af min farmor en helt eventyrlig bog. Bogen havde et fint smudsomslag, men når man tog det af, blev det først helt rigtigt. Det røde cover havde indpræget et fint logo af slanger, der bider hinanden i halen. Indeni var der kræset for opsætningen med flere forskellige farver skrift og gamle skrifttyper. Den bog var bare noget helt særligt. Da jeg læste bogen, blev jeg fanget - præcis som Bastian. Filmen efterlod mig med en forelskelse af dels Atréju, men især Limahl og hans sang til filmen. Bogen har derfor altid haft en særlig betydning for mig og med et job som boganmelder, blev jeg derfor en smule lykkelig, da jeg så Aarhus Teater skulle opsætte bogen fra min barndom.

Der er så mange gode ting at sige om forestillingen, men det vigtigste for mig må alligevel være, at den på fineste måde viser, hvad det er bøger kan. Jeg har selv en 11-årige datter, der så småt er begyndt at forstå magien i bøgerne, og hun fangede helt forestillingen. I et lettere ledende spørgsmål bagefter fik jeg hende til at indrømme, at hun godt kunne se, at bøgernes verden er et magisk univers, man til dels selv bestemmer, hvordan ser ud. Jeg fik da også kuldegysninger af den gode slags, da vi kom ind i salen. Kulissen var én stor bogreol.

Scenografien er i det hele taget imponerende. "Den uendelig historie" er debutforestillingen for Aarhus Teaters nye ombyggede scene, og de viser da også, hvad den kan. Her forsvinder ting ned i dybet, trapper kommer op og ting kan flyve. Det passer perfekt til en forestilling, hvor man i den grad skal kunne lige en tand mere for at skabe eventyr. En stor LED-skærm skaber stemning, ligesom en kæmpe drejescene giver os følelsen af uendelige universer.

Stykket er på en gang både sjovt, uhyggeligt og spændende. Der går ikke længe før det første barn græder og råber "jeg vil ud". De større børn sidder til gengæld fuldstændig stille fanget i spænding. Jeg når både at smile, grine, græde og få kuldegysninger gennem forestillingen. Så har det været rigtig godt.

Min datter er på samme måde fanget. Hun var især imponeret over de detaljerige kostumer, der understregede eventyret. Aarhus Teater viser endnu engang, at de har en af Danmarks bedste systuer.

Anton Hjele spiller hovedrollen som Bastian. Han er et rigtig godt valg til rollen. Han spiller med overbevisende mimik, og jeg går helt med præmissen om, at han er en dreng. Han formår at spille både den alt for modne Bastian såvel som den alt for naive Bastian. Jeg glæder mig til at følge Anton Hjeles fremtidige karriere. Han går godt i spænd med Jacob Madsen Kvols. Med sin højde passer de godt sammen som far og søn, ligesom de har en rørende slutscene sammen.

Det var med spænding jeg skulle se Atréju - min barndoms helt. Ashok Pramanik laver en skøn og charmernde Atréju, der lever helt op til min forestilling af ham. Han forstår både at spille de sørgelige og frustrerende scener, ligesom det er svært ikke at blive fortryllet af hans charme.

"Den uendelig historie" er en smuk og spændende forestilling hele familien vil kunne samles om. Her er eventyrvæsner og helte, og det er umuligt ikke at give sig hen til fantasien og bare lade sig indfange af scenens magi. Da jeg forlod salen var det med en tårer i øjet efter en rørende slutning, men også med et smil på læben. Vi tog naturligvis direkte hjem og fandt bogen frem....

Foto: Emilia Therese

To post a comment, you must register and login.