Med "Den skaldede frisør" har One and Only formået at skabe en underholdende forestilling, der vil appellere til den brede befolkning. Med fængende musik af Thomas Helmig kan man gennem to timer falde tilbage i sædet og lade sig fornøje.
Filminstruktør Susanne Biers smukke fortælling om den tidligere kræftramte Ida er blevet omsat til teater. Man har allieret sig med en af Danmarks dygtigste musikere Thomas Helmig til at komponere musik, så man nu kan tage filmoplægget videre til musical.
Med en række kendte skuespillere i de store roller, har man satset stort for at lave en publikumssucces. Det lykkedes også langt hen af vejen.
I den store hovedrolle som Ida finder vi den velspillende og ikke mindst -syngende Xenia Lach-Nielsen. I starten har jeg lidt problemer med at forstå hendes lidt naive tilgang. Jeg fatter ikke helt sympati med hende, men hun gror hurtigt på mig, og hun vokser i den grad med rollen. Hun spiller overfor Niels Olsen som den kolde forretningsmand Phillip. En rolle han oprindeligt skulle have spillet i filmen. Niels Olsen er elskelig. Uanset om det er i virkeligheden eller tidligere roller. Det må derfor have været en udfordring at skulle spille kold og kynisk. Han klarer det fint, ligesom jeg naturligvis holder med ham, da han finder hjertet frem. Som Philips søn finder vi Silas Holst, der til premieren gjorde et rigtig godt stykke arbejde. Udover at synge dejligt, giver han sin karakter dramatik. Han står stærkest i scenerne med Jakob Fauerby. Det er godt set, at den særlige kemi de skabte under "Vild med dans" kan overføres til scenen. Datteren spilles af Maria Lucia Heiberg Rosenberg. Hun har en fin sødme, der passer naturligt til rollen, ligesom hun synger godt. Hun fremstår højgravid, hvilket går i skærende kontrast med nogle af hendes replikker, der desværre indimellem bringer mig ud af illusionen.
Aftenens store stjerne er Bodil Jørgensen, der med sin blotte tilstedeværelse skaber begejstring. Hendes karakter Benedikte er forfriskende grænseoverskridende på nippet til at gå over stregen. Det fremkalder grin blandt publikum. Hun var iøvrigt den eneste genganger fra filmen. Dog i en anden rolle.
Udover de fire store roller er der også et stærkt cast til at bakke op. Førnævnte Jakob Fauerby, Frederikke Vedel, Benjamin Boe Rasmussen og Nanna Rossen tilfører stykket hver deres. Musikalsk er hovedrollerne bakket op af dygtige sangere, der indimellem overtager scenerne. Det giver en god dynamik.
Første akt bygger historien op. Der er fart over feltet med fokus på humoren. Til tider lidt for meget fart, for jeg mangler nogle sammenkoblinger til feks. Niels Olsens skifte til hjertelig og Silas Holsts afvisning af sin tilkommende. Ligeså er der proppet en del sange ind, som tager mere fokus fra fortællingen. I andet akt stiger dramatikken, hvilket klæder forestillingen. Her får skuespillerne mere at arbejde med. Det giver et virkelig fint akt med en rørende slutning. Instruktion har Frede Gulbrandsen stået for.
Musikken har Thomas Helmig primært komponeret. Det er ret fantastisk at hans unikke lyd og tekst går så meget igen i sangene. Enkelte tekster bliver måske lige lovlig klichéfyldte, men overordnet skaber de god energi. Der er endda nogle potentielle ørehængere. Der spilles live under ledelse af Joakim Pedersen.
En af de ting jeg var mest begejstret for var scenografien! Hold nu op en fuldstændig brilliant scene. Benjamin La Cour har begået en genistreg med sit helstøbte univers. Her bydes vi velkommen i Citruslunden. Han kombinere scenen med lys og ikke mindst LED-skærme på en af de mest gennemførte måder, jeg har set brugen af endnu. Billederne står fuldstændig skarpe. Især en diskonattescene satte aftryk som en, hvor alt spillede. Kombineret med et pastelkulørt farverigt kostumeslaraffenland af Astrid Lynge Ottesen, var jeg klar til at tage samtlige kjoler med hjem!
Man har hyret fire dansere ind til primært at stå for dansen. Men! Castet kan så sandelig også. Vi får endda en smuk kærlighedsdans af Silas Holst og Jakob Fauerby, som jeg må indrømme splitter mig i to. På den ene side sidder jeg med fornemmelsen af, at det er malplaceret, mens jeg på den anden side synes den scene kan noget. Dans kan noget særligt i forhold til kærlighed, og den præmis synes jeg egentlig også er fin.
Alt i alt er "Den skaldede frisør" en rigtig god oplevelse. Den vil ramme det brede publikum, og går man kun i teateret en gang om året, ville jeg helt sikkert overveje denne, hvor underholdningen er i top. Det er let at følge med, der grines undervejs, fængende sange og ikke mindst bliver det gribende i andet akt. Den skal ses for et godt cast kombineret med en utrolig smuk scenografi. Men mest af alt, fordi det er rigtig god underholdning, der hænger ved efter man har forladt salen.
Foto: Miklos Szabo
Videos