News on your favorite shows, specials & more!

Feature: SÆSONAFSLØRING at Aalborg Teater

By: May. 05, 2019
Enter Your Email to Unlock This Article

Plus, get the best of BroadwayWorld delivered to your inbox, and unlimited access to our editorial content across the globe.




Existing user? Just click login.

Feature: SÆSONAFSLØRING  at Aalborg Teater  Image

AALBORG TEATERS REPERTOIRE FOR SÆSON 2019-2020

I den kommende teatersæson byder Aalborg Teater på et væld af smukke og stærke fortællinger, der udfordrer, rører, er tankevækkende og debatskabende.

Der er nyskrevet dansk dramatik fra nogle af landets førende dramatikere, der er klassisk teater, store familiedramaer, intense og intime forestillinger, der kryber ind under huden, glædelige gensyn og oplevelser for hele familien.

Udover teaterforestillinger byder Aalborg Teater også i sæsonen 2019 / 2020 indenfor til Nordjyllands bedste impro-teater, 3. Stop fra Gug, Format, Larsens Teatersuppe og Dialog.

Store Scene

På Store Scene åbnes sæsonen 18. september med Ingmar Bergman store ikoniske familiedrama Fanny og Alexander.

Fanny og Alexander er lykkelige børn i en stor teaterfamilie i en mindre svensk købstad i begyndelsen af 1900-tallet.

Efter et krybbespil på faderens teater, festes der lystigt. Midt i al julevirakken dør Fanny og Alexanders fader. Livet får en uventet og ubehagelig drejning, ikke mindst da børnenes mor gifter sig med byens biskop.

Det er en af Nordens store instruktører Egil Pállson, der iscenesætter forestillingen. Egil Pállson gæstede senest Aalborg Teater, da han iscenesatte O'Neills Lang dags rejse mod nat. Scenografien skabes af Martin Eriksson

Rollerne som Fanny og Alexander spilles af Bolette Nørregaard Bang og Gustav Dyekjær Giese, sidstnævnte bliver en del af Aalborg Teaters faste ensemble fra sæsonen 2019 / 2020.

18. februar 2020 er der premiere på Dostojevskijs store klassiker Forbrydelse og Straf, som iscenesættes af Teaterdirektør Hans Henriksen i en scenografi skabt af Serge von Arx.

Med Forbrydelse og Straf skabte Dostojevskij verdenslitteraturens første kriminalroman.

Hovedrollen som den unge tidligere jurastuderende spilles af Ferdinand Falsen Hiis. På rollelisten er desuden Martin Ringsmose, Lars Topp Thomsen og Camilla Gjelstrup.

Teateroplevelser for hele familien

I sæsonen 2019 / 2020 bliver det til herlige gensyn med anmelder- og publikums-succeserne Ronja Røverdatter, Et Juleeventyr og musicalen The Sound of Music.

Årets børne- og skolesceneforestilling

Årets børne- og skolesceneforestillinger bliver Brdr. Grimms eventyr Hans og Grete.

Efter succesopsætningen af Fyrtøjet, vender samme kunstneriske team, bestående af instruktør Martin Nyborg, scenograf Mari Lassen Kamsvaag og koreograf Kasper Ravnhøj tilbage for at skabe endnu en stor oplevelse for børn.

Hans og Grete får premiere på Store Scene 23. januar 2020.

Lille Scene

På Lille Scene byder vi på ikke mindre end tre nyskrevne danske dramatiske værker, skrevet direkte til Aalborg Teater af nogle af landets mest markante og skarpeste dramatikere.

På Lille Scene åbner vi sæsonen 2019 / 2020 med Julie Maj Jakobsens Efter Branden, som er en rystende, aktuel og hjertegribende forestilling om at være anderledes end flertallet og om at være anderledes end alle.

Det er Teaterdirektør Hans Henriksen der iscenesætter forestillingen og scenografien til forestillingen skabes af Nicolaj Spangaa.

Julie Maj Jakobsen modtog i 2018 Reumert-prisen som Årets Dramatiker for den stærke forestilling Aftenlandet.

Efter Branden har urpremiere 13. september 2019.

21. november 2019 er der premiere på forestillingen De asylsøgende kvinder, som er en samproduktion med Betty Nansen Teatret og Malmø Stadsteater.

De asylsøgende kvinder er skrevet for 2500 år siden af den græske tragediedigter Aischylos, og er et af verdens ældste teaterstykker. Samtidig er det så aktuelt at man skulle tro, at det var skrevet i dag.

Fra januar 2020 tager den Reumert-vindende instruktør Tue Biering pulsen på det gode og det gode i forestillingen Det Gode vs Det Onde og stiller spørgsmålet om hvor godt Det Gode i grunden er og om Det Onde også virkelig er ondt. Eller er det måske blevet svært at skelne de to fra hinanden.

I forestillingen medvirker blandt andre Marie Knudsen Fogh, Jacob Moth-Poulsen og Ena Spottag.

Sæsonen på Lille Scene sluttes af med endnu en urpremiere når instruktør Martin Nyborg iscenesætter Thomas Markmanns nyeste stykke Kød.

Efter succesforestillingerne Beton og Drengen der ville være vægtløs sætter Thomas Markman nu tænderne i det kød vi næsten alle sammen spiser, men hvis produktionsproces vi helst ikke vil høre om.

Mindste Scene

I 1774 blev den dødeligt ulykkelige kærlighed opfundet, da den unge Goethe udgav, det der blev verdens første kærlighedsroman Den Unge Werthers Lidelser. I en stram og tæt iscenesættelse zoomer den unge instruktør Jennifer Vedsted Christiansen ind på dette skæbnesvangre og nervepirrende kærlighedsdrama mellem den unge Werther og hans store kærlighed Lotte.

I forestillingen medvirker Gustav Dyekjær Giese, Maria Henriksen og Martin Ringsmose.

Fantastisk gensyn

I efteråret 2019 bliver der mulighed for at opleve eller genopleve forestillingen Cyrano, i Yuri Butusovs enestående og stærke fortolkning med Martin Ringsmose i hovedrollen som den skarpe digter og musketer.

På Lille Scene er der i oktober 2019 gensyn med Johannes Holmen Dahls iscenesættelse af Ingmar Bergmans psykologiske drama Persona med Bolette Nørregaard Bang og Maria Henriksen på rollelisten.

Publikum kunne ikke få nok af vores succesfulde opsætning af Ibsens store drama Et Dukkehjem med Reumert-vinderne Nanna Skaarup Voss og Ferdinand Falsen Hiis i hovedrollerne som det unge, fremadstormende par med kurs mod krise.

Forestillingen spilles i marts 2020.

Gæstespil

Teatersæsonen 2019 / 2020 byder på tre spændende gæstespil.

I maj 2020 gæster Betty Nansen Teatret med Elise Kragerups roste forestilling Orlando. En berusende historie om kærlighed og køn over 400 år. En farverig fantasy-fortælling og et betagende blik ind i sindet.

På Lille Scene er der mulighed for at opleve det canadiske L' ODHO - L'Orcestre D'Hommes-Orcestres, der for første gang gæster Nordjylland med deres vidunderlige og dybt musikalske fortolkninger af Tom Waits-sange. L'ODHO kan opleves fra 25. - 31. oktober 2019.

Bianco su Bianco er enestående poetisk teatermagi af højeste kaliber. To klovne inviterer publikum med ind i en verden af poesi og visuel magi: en verden fyldt med minder og lys, små detaljer og surrealistiske illusioner.

Instruktøren Finzi Pasca er kendt for sine iscenesættelser hos Cirque de Soleil samt for at skabe åbnings- og afslutningsceremonierne ved vinter-OL i Torino og Sochi.

Den korteste vej til oplevelser

Udover et overflødighedshorn af teateroplevelser lancerer Aalborg Teater fra sæsonen 2019 / 2020 et sæsonkort, som gør det endnu billigere og lettere at få del i de mange oplevelser.

Med et sæsonkort til Aalborg Teater kan man nemlig se alle forestillinger, gæstespil og ekstra oplevelser, som Larsens Teatersuppe, Dialog, Format og 3. stop fra Gug, mindst én gang.

Foto: Allan Toft



Comments

To post a comment, you must register and login.






Videos