News on your favorite shows, specials & more!

Feature: GHOST - THE MUSICAL at Heltemus Production

By: Oct. 02, 2018
Get Access To Every Broadway Story

Unlock access to every one of the hundreds of articles published daily on BroadwayWorld by logging in with one click.




Existing user? Just click login.

Feature: GHOST - THE MUSICAL at Heltemus Production  Image

Den Oscarvindende film Ghost, der med et storslået kærlighedsdrama bjergtog hele verden i 90'erne, bliver nu for første gang opført på de skrå brædder i Danmark. Til foråret 2019 får det romantiske drama nemlig Danmarkspremiere som musical.

Det bliver et nostalgisk gensyn, når musicalen Ghost får Danmarkspremiere. Publikum kan se frem til et ganske særligt romantisk drama, baseret på den Oscarvindende film med Demi Moore og Patrick Swayze. Hvem husker ikke den forførende ler-scene til tonerne af "Unchained Melody"?

I hovedrollerne som Molly og Sam ses de unge musicaltalenter Frederikke Vedel og Mikkel Moltke Hvilsom, der i selskab med erfarne skuespillere som Johannes Nymark, Jesper Asholt og Joachim Knop skal fortælle historien om en kærlighed så stor, at den bryder grænserne mellem liv og død.

Musicalen GHOST får premiere i Musikteatret Albertslund den 14. marts 2019, og kan derefter opleves i Musikkens Hus i Aalborg, Musikhuset Esbjerg, Vejle Musikteater og Tivolis Koncertsal i København.

Unge talenter løfter ikoniske roller
I den danske musicalversion spiller Frederikke Vedel (We will rock you, American Idiot) og Mikkel Moltke Hvilsom (Sound of Music, Into the Woods) parret Molly og Sam, som ikke kan give slip på hinanden selv efter døden. Ikoniske roller, som Demi Moore og Patrick Swayze i sin tid udødeliggjorde på det store lærred. Rollen som den karismatiske spåkone Oda Mae, der hjælper Sam med at bringe beskeder fra det hinsides, spilles af Sara Gadborg (Den lille havfrue), mens rollen som den skrupelløse Carl bliver spillet af Johannes Nymark. Herudover medvirker Jesper Asholt, Mikkel Vadsholt, Joachim Knop m.fl. samt et stort live orkester.

En udødelig klassiker
Ghost var en øjeblikkelig succes, da den udkom i 1990 og blev årets bedst sælgende film. Den romantiske spøgelseshistorie vandt bl.a. to Oscar-statuetter for 'bedste manuskript' og 'bedste kvindelige birolle' (Whoopi Goldberg), såvel som priser ved Golden Globes og BAFTA. Musicalen har gået sin sejrsgang over hele verden, lige fra Broadway til West End, og nu kommer GHOST endelig til Danmark.

Ligesom filmen fortæller musicalen den gribende historie om det unge par Molly og Sam, der lever en lykkelig tilværelse, indtil de en aften er udsat for et røveri. Sam dør af sine kvæstelser, og de to rives fra hinanden. Som spøgelse - usynlig for alle levende - bliver Sam på jorden, tæt på sin elskede Molly. Han finder snart ud af, at omstændighederne omkring hans død ikke er tilfældige. Han blev myrdet - et mord planlagt af en mand, der stod både ham og Molly nær. Sam må advare Molly og fortælle hende, hvad der er sket. Til det har han brug for hjælp - derfor opsøger han mediet Oda Mae Brown.

Erfarne kreative kræfter står bag
GHOST instrueres og koreograferes af den erfarne svensker Tobias Larsson og Rikke Juellund står for scenografi. Thomas Bay og Helle Hansen står bag oversættelsen af Oscarvinder Bruce Joel Rubins engelske manuskript og musikerne Dave Stewart og Glen Ballards originale musik og sangtekster. Desuden medvirker et liveorkester bestående af 9 mand under ledelse af kapelmester Mikkel Gomard.

GHOST produceres af Heltemus, der tidligere har stået bag de anmelderroste opsætninger af Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter, Into The Woods i Glassalen og senest Green Day's American Idiot, der høstede meget ros fra anmeldere ved premieren i Den Grå Hal.

Fakta om GHOST:
GHOST får premiere den 14. marts 2019 i Musikteatret Albertslund, og kan herefter opleves i Musikken Hus i Aalborg fra den 20. marts, Vejle Musikteater fra den 29. marts, Musikhuset Esbjerg fra den 6. april, for derefter at afslutte i Tivolis Koncertsal fra den 12. april 2019.

Billetter kan købes via www.ghostmusical.dk



Comments

To post a comment, you must register and login.






Videos